Please download Java(tm).

Årets nytårskoncert bliver et festfyrværkeri

Festfyrværkeri er som reglen noget, der afvikles udendørs, men søndag den 22. januar kan det opleves indendørs, når crooneren og entertaineren Bobo Moreno indtager Karrebæk Kirke sammen med Blue Rain Orchestra og sangerinden Pernille Wolder.

Det er Karrebæk Menighedsråd, der på denne måde inviterer til et brag af en nytårskoncert, med en buket af populære danske og udenlandske melodier og sange for fuld udblæsning.

Bobo Moreno samarbejder med et utal af store orkestre og i Karrebæk Kirke kommer vi ganske afgjort til at høre fortolkninger af Frank Sinatra og Louis Armstrong sange, ligesom bigbandet nok skal øse ud af Count Basies uudtømmelige skatkiste af ørehængere.

LOKAL SANGERINDE
Med på scenen har Blue Rain Orchestra og Bobo Moreno sangerinden Pernille Wolder, der har en alsidig sangkarriere bag sig.
Og hvis navnet og ansigtet virker bekendt, er det ikke så underligt.
Pernille Wolder er nemlig til daglig ansat som koordinerende graver ved Karrebæk Kirke, men har i dagens anledning skiftet arbejdsredskaberne ud med sangmikrofonen.


Koncerten i Karrebæk Kirke søndag den 22. januar starter kl. 16.00, og billetter til koncerten kan købes her.

Resterende billetter sælges på dagen fra kl. 15.00 ved indgangen, og prisen er 100,- kr.

Efter koncerten vil menighedsrådet gerne byde på et lille glas og ønske alle et godt nytår.


20161216

 


 

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE
















 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 15/12 2017 08:58:26
Til forsiden