Please download Java(tm).

Badning kan ikke længere frarådes

For første gang i seks år, kan Næstved Kommune nu melde rent badevand over hele vandkanten.
Det står klart efter offentliggørelsen idag af EU's badevandsrapport.

Næstved Kommune har fem offentligt tilgængelige badestrande, Bjørnebæk Strand, Strandgård Strand ved Klinteby, Vesterhave Strand, Enø Strand (Blå Flag) og Dragsbjerg Strand før Enø Overdrev, og alle fem er nu udstyret med karakteren ”excellent” eller på dansk, udmærket badevand.
Det betyder altså, at badning ved Dragsbjerg Strand og Strandgård Strand ikke længere bliver frarådet, som det ellers har været siden 2011 på grund af forureninger i vandet.

ALDRIG SJOVT AT FRARÅDE BADNING
Og det vækker glæde i Center for Miljø og Natur i Næstved Kommune, der løbende kontrollerer badevandets og strandenes kvalitet.
-Vi er naturligvis utroligt glade for, at vi igen kan bade ved alle vore strande.
-Det er aldrig sjovt at fraråde badning ved vores strande, men når det er sagt, så vil vi hellere fraråde badning en gang for meget end en gang for lidt, lyder det fra Margrethe Pedersen, som er vandmedarbejder i Center for Miljø og Natur.

Der er strenge regler for, hvornår badevand er rent nok til at bade i. Derfor bliver der hvert år i badesæsonen taget vandprøver ca. hver tredje uge, eller i alt seks vandprøver, ved alle strande af et autoriseret laboratorium.
Badevandet ved Strandgård Strand blev fra 2011 til 2015 kategoriseret som ringe, og badning blev derfor frarådet i denne periode.
Siden 2013 har analyseresultaterne derimod været gode, og stranden er nu kommet i kategorien ”udmærket”.
Dragsbjerg Strand har ligeledes været kategoriseret som ringe, og badning har været frarådet i 2011 til 2015. Analyseresultater har været gode i 2013 til 2015, og den kom derfor i kategori ”udmærket”.

HÅBER PÅ SOLSKIN
Kommunen har haft konsulentfirma ude for at lede efter kilder til forurening, men de fandt ikke nogen kilder.
-Man kan godt sige, at det er et øjebliksbillede, når prøverne bliver taget, og man kan også godt være uheldig.
-I 2011 og 2012 blev prøverne ved Strandgård Strand og Dragsbjerg Strand taget efter en periode med meget regn, og det kan godt have haft en indflydelse på de dårlige resultater. Nu håber vi bare på solskin, så alle kan nyde alle vores dejlige strande, lyder det afslutningsvis fra Margrethe Pedersen.


20160525 07:59

 

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE
















 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 15/12 2017 08:58:26
Til forsiden