Please download Java(tm).

Borgmesteren er klar, har slebet saksen

Om det er den samme ingeniør, der har lavet tegningerne til indkørslen ved Rema1000 i starten af Karrebækvej i Næstved, som også har stået for projektet ved Netto i Karrebæksminde, ved vi ikke noget om. Men begge løsninger er lige tåbelige.

LAVES OM IGEN
-Vi skal have lavet indkørslen om, igen. Jeg ved ikke, hvad man har tænkt på, siger en ærgerlig butikschef Brian Keller, der ellers er så godt som klar til at åbne sin butik på tirsdag morgen kl. 8.00, hvor byens borgmester kommer forbi med sin nyslebne saks, og klipper snoren.

-Men vi har også bestilt rundstykker til de morgenfrisk og serverer morgenkaffen fra kl. 7.30. Forhåbentlig bliver det godt vejr, så vi kan lave arrangementet udendørs, men ellers må vi trække ind i selve butikken.

SMAGSPRØVER
Og her er de sidste varer ved at blive sat på plads i det pæne salgslokale, hvor der fra tirsdag, gerne skulle vrimle med kunder.

-På åbningsdagen har vi demonstration og smagsprøver på kaffe, brød, medister og ost, fortæller butikschefen, der glæder sig som et lille barn til juleaften.
-Vi har det nyeste system ved kasserne, så vort personale kan arbejde så sikkert som muligt, uden kontanter i kassen, for at sige det på en populær måde, forklarer Brian Keller.
Efter indførslen af "de pengeløse kasser" har butikskæden kunnet konstatere en kraftig tilbagegang af røveriske overfald fra godt 65 i 2014 til det halve sidste år.

ARRANGEMENTER
Men Netto i Karrebæksminde bliver ikke kun et sted man handler.
-Det skulle også gerne være et sted, hvor kunderne kan få en lille oplevelse, siger Brian Keller, mens han kører en stor palle med varer på plads ved et par af den enenu tomme hylder.

-Vi vil lave en del arrangementer i løbet af året, og vil naturligvis tale med vores kolleger i området, så vi ikke ramler sammen med andres ideer.
-I påsken lægger vi ud med en lille leg for børnene. Vi placerer 60 hårdkogte påskeæg rundt omkring i butikken, og når de bliver fundet, kan de ombyttes til en lille godte-pose ved kassen. Det sker påskelørdag.

-Derudover påtænker vi at lave "Smagen Dag", hvor vi disker op med en masse smagsprøver på vores varer, og naturligvis skal der snittes Græskar-mænd og damer til halloween. Omkring jul skal julesokkerne hænges op for at blive fyldt, og så skal der naturligvis slås katten af tønden til fastelavn.

Men også forskellige arrangementer i lokalområdet vil Netto tage del i på den ene eller anden måde.

STIEN FLYTTET
Vi startede med ingeniørerne og arkitekterne så lad os også slutte med dem.
Bortset fra en helt tosset løsning på ind- og udkørsel, så var der også anlagt en gangsti, vinkelret ud på Karrebækvej inde fra Parkeringsarealet.
Men efter aftale med naboer og genboer fik Brian Keller stien flyttet.
-Vi ved jo alle sammen, at vi mennesker helst tager den korteste vej fra punkt A til B. Derfor har vi lagt stien fra hjørnet af grunden og ind til parkeringspladsen. Stien er flisebelagt. Så er der ingen grund til at brugerne selv skal trampe den, smiler Brian Keller, der håber på stort ryg-ind tirsdag morgen.
Men pas på kantstenen og de andre udfordringer ved ind- og udkørsel fra parkeringspladsen, hvor også tankanlægge er placeret.


20160305 11:54

 


 

 

 

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE
















 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 12/10 2017 10:08:53
Til forsiden