Det sku' vær' så godt og så' det faktisk skidt!

Helle Jessen (t.h) er igen kommet ud i kraftigt stormvejr, efter hele bestyrelsen i venneforeningen Enø Lejren er udtrådt af foreningen i protest mod hende. Formanden for Lokalråd Karrebæksminde Søren Knudsen (i lange bukser)har også sat Helle Jessen på dagsordenen ved rådets førstkommende møde i morgen tirsdag.
Medlem af Tekniks Udvalg Niels Kelberg (t.v.) vil have Enø Lejren på dagsordenen ved næste møde i Teknisk Udvalg oplyser Sjællandske i dagens udgave. Tidligere tømrermester Povl Lydum Pedersen var bare mødt op for at se på herlighederne i maj måned sidste år, sammen med en masse andre interesserede borgere.

Det sku' vær' så godt og så' det faktisk skidt, det er omkvædet i "Sangen om Larsen", men kunne også bruges om situationen i Venneforeningen Enø Lejren, hvor hele bestyrelsen er gået af i protest mod kommunens repræsentant, formand for Tekniks Udvalg Helle Jessen og hendes meget diktatoriske fremtoning.

GENNEMTRUMFER BESLUTNINGER
I et brev til borgmester Karsten Rasmussen skriver den samlede bestyrelse efter generalforsamlingen en begrundelse for deres udtræden.
-Ved kommunens valg af fremtidig repræsentant i bestyrelsen, daværende næstformand og nuværende formand for Teknisk Udvalg (Helle Jessen), stod det for os helt klart, at kommunen ønskede at gennemtrumfe beslutninger, som bestyrelsen reelt ikke ville få indflydelse på. Bestyrelsen ville blive sat ud på et sidespor - uden reel indflydelse.

RESPEKT OG ANERKENDELSE
-Som frivillig ønsker vi alle at blive respekteret og anerkendt for det arbejde vi udfører. Vi ønsker tillige medindflydelse - selvfølgelig underlagt de demokratisk valgte organer. Vi kan derfor under ingen omstændigheder acceptere formanden for Tekniks Udvalgs ageren i denne sag, uden at have talt med bestyrelsen og uden respekt for sine egne tidligere udmeldinger som daværende næstformand i Teknisk Udvalg.
Hovedpersonen ønsker, ifølge Sjællandske, ikke at kommentere personangrebet på hende.

Brevet til borgmesteren er underskrevet af den afgåede bestyrelse, Kirsten Kähler, Ebbe F. Nielsen, Flemming Enggaard, Bente Fladberg, Birgitte Essendrop og Mette Brammer.

Det forventes at der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i venneforeningen i starten af maj måned.


20180409 13:32