Please download Java(tm).

Discount-borgermøde i Karrebækhallen

Godt 500 borgere og en del politikere med formanden for ejendomsudvalget Daniel Tarby Lillerøi (A) i spidsen, var mødt op til Kommunens borgermøde i Karrebækhallen. Årsagen var en lokalplan for to parceller på Rønhave Parkvej, et over 40 år gammelt villakvarter, hvor det er planen at opføre et discountsupermarked.

POLITIKERNE VILLE KUN LYTTE
Politikerne var, ligesom til Lokalrådets borgermøde om samme emne for 7 uger siden, kommet for at lytte. Det oplyste Daniel Lillerøi ved mødets start, så alle hans massive udmeldinger i medierne op til mødet, om at han gerne ville have en god debat med borgerne faldt lidt til jorden.

Der kom mange synspunkter frem, både for og imod. Mange hæftede sig ved priserne i et discountsupermarked kontra Super Spar og Dagli'Brugsen. Andre talte om placeringen, bebyggelsesgraden og trafikale gener. Benzintank og støj var også på programmet, ligesom en del indlægsholdere var bekymrede for, at de to andre dagligvarerbutikker så måtte lukke eller drosle ned.

TO UDKØRSLER LUKKET
Ind- og udkørsel til og fra supermarkedet var også oppe at vende. I den forbindelse burde politikerne måske lige tænke på, at der på det samme vejstykke af Karrebækvej, for en del år siden blev lukket to udkørsler fra Kokhaven på grund af trafikale forhold.

Nu er det op til politikerne at afgøre, om de kan godkende lokalplanen, hvor to velfungerende parcelhuse nedrives for at give plads til et 1.000 kvm. stort discountsupermarked.

Under mødet afleverede Pia Andersen, der i givet fald bliver genbo til tank og supermarked, over 2.400 underskrifter imod lokalplanen.
Daniel Lillerøi takkede for de mange underskrifter, men opfordrede til, at hvis man ville gøre indsigelser, så var den eneste rigtige måde via nedenstående mail eller adresse.

HØRINGSFRIST TIL 28. AUGUST
Hvis du har synspunkter eller ændringsforslag, kan de sendes til Byplan, på mail indsigelse@naestved.dk eller med post til Byplan, Center for Plan og Erhverv, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, mærket med lokalplanens nummer senest den 28.08.2014. 

Se hele lokalplanforslaget her.

Der var kø ved den eneste mikrofon, der virkede nogenlunde, under det store borgermøde i Karrebækhalle. Her er det formanden for den lille grundejerforening, som de to nedrivningstruede villaer er medlem af Susanne Fabricius der giver sin mening til kende.


20140813 07:23

 

 

 

 

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE
















 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 15/12 2017 08:58:26
Til forsiden