Endelig! Sejlerfolket har fået bådene i vandet

Der var masser af aktivitet i Næstved Sejlklubs afdelinger i Karrebæksminde her til formiddag. Palles Kraner stillede med to store mobilkraner, og så blev der ellers sat skibe og både i vandet til stor glæde for det forventningsfulde bådfolk.

Bestyrelsesmedlem Poul Elvig fra Næstved Sejlklub oplyste, at der i år kun er en lille snes ledige pladser i Inderhavnen, og det er en halvering fra sidste år.

Poul Elvig har også titel af pladsmand, og så blev han på klubbens generalforsamling i januar måned kåret som "Årets Klubkammerat".
Bestyrelsesn begrundelse var bl.a. at han altid stiller op, når der er opgaver, der skal løses og han er en ildsjæl, som en hver forening vil være misindelig for at have blandt sine medlemmer.


20180421 09:24