Please download Java(tm).

Flot tilskud til julekurve fra Kanalkroens gæster

Stamgæsterne på Kanalkroen kunne efter en festlig aften med god mad, bankospil og hygge, overrække næsten 12.000 kr. til ”Svovlstikkernes” hjælpearbejde i Næstved.


-Det var en helt fantastisk banko-aften, med glade mennesker og god stemning. At vi så samtidig kunne samle 11.950 kr. ind til Svovlstikkerne, gør bare oplevelsen endnu bedre for os alle sammen, siger restauratør Malene Hansen fra Kanalkroen i Karrebæksminde, og overrækker det flotte beløb til formanden for den frivillige hjælpeorganisation ”Svovlstikkerne” Christian Dreist.

-Vi skal i år levere 450 julekurve til vore samarbejdspartnere i Næstved Kommune, fortæller Christian Dreist.

-Det er Røde Kors i Fuglebjerg, 11 kirker og Frelsens Hær i Næstved, og til det formål skal vi bruge 200.000 kroner, som vi har samlet ind ved forskellige arrangementer i årets løb.

JULEAND I KURVEN I ÅR
Julekurvene bliver i år peppet en lille smule op på kødsiden, idet der bliver suppleret med en herlig juleand.

Malene Hansen og hendes mand Kenneth Oppermann overtog Kanalkroen i sommer og de er utrolig glade for den store opbakning de har fået fra starten.

-I forbindelse med bankospillet, var det et spørgsmål om at få plads til de mange gæster, fortæller Malene Hansen, som måtte melde de 90 pladser udsolgt i løbet af få dage.

Præmier til det store bankospil havde Malene fået fra private sponsorer, handlende og leverandører. Uden dem ville et så flot overskud slet ikke kunne opnås.


20141124 07:48

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE
















 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 12/10 2017 10:08:53
Til forsiden