God start for de unge slagtere på kajen

Det store smil var fremme, da kammeraterne Niklaes Skjold Jensen og Magnus Krag åbnede deres kødudsalg på kajen ved Fiskehuset Enø, Mogens på Kajen og Fiskerlejet i går lørdag.

Kunderne strømmede til og der blev ønsket tillykke til de to initiativrige unge mennesker, der satser på at holde åbent hele sommeren igennem, med nogenlunde samme åbningstider, som de har i Fiskehuset Enø lige ved siden af.

Hen over sommeren håber Niklaes og Magnus også på, at de sammen med de andre erhvervsdrivende på hjørnet, kan få gang i nogle fælles aktiviteter og arrangementer, så der rigtig kan blive liv i gaden.

Og så venter de i øvrigt også på, at det kan blive så varmt, at de kan få malet deres lille butik og sat et pænt reklameskilt op på den hvide tagkant, så de bliver lidt mere synlige fra Enø Kystvej og den store P-plads.


20180325 13:21