Please download Java(tm).

Grundlovsdag med masser af aktiviteter

Grundlovsdagen markeres i Karrebæksminde som en Blå Flag Dag.
Om formiddagen fra kl. 10.00 vil der være mulighed for enten at sejle i havkajak eller at vandre til klinten på Enø, hvor Søren Nielsen, som er geolog ved Næstved Kommune, vil fortælle om landskabet. 

Hjerteforeningen har arrangeret en motionstur langs Vesterhave og Vinterbaderne i Karrebæksminde står for et ægte finsk saunatelt, som man er velkommen til at prøve.

Når klokken slår 12 samles alle ved flagstangen på Enøstranden, hvor Friluftsrådet vil overrække det Blå Flag for 2012-sæsonen til formanden for Teknisk Udvalg, Jesper Gersholm, som vil holde en lille tale. Snoren til den nye Find Vej-rute på Enø vil blive klippet og fejret med vandkanoner, lavet af børn på stranden om formiddagen.

Til sidst er der gratis is, sponseret af Enø Bageri. Om eftermiddagen skal der laves flere vandkanoner på stranden. Miljøvagten vil være til stede med miljøbilen, saunateltet er fortsat åbent og det er muligt at prøve den nye Find Vej rute, som er målrettet børnefamilier.  

Dagen er blevet til på baggrund af et unikt samarbejde ml. Fjordhuset, Næstved Kommune, Næstved-Egnens Turistforening og Karrebæksminde Erhvervsforening, som har sat hinanden stævne for en sjov familiedag i Karrebæksminde med fokus på vores skønne kystmiljø. Projektet er støttet af Hjerteforeningen, Enø Bageri, Miljøvagten, Vinterbaderne i Karrebæksminde og Herlufsholm Orienteringsklub, som alle bakker op med konkrete aktiviteter.

  Blå Flag er en international miljø-mærkningsordning med fokus på vandkvalitet, miljø, sikkerhed, faciliteter, information og formidling. Det er de elementer, som også på Enø Strand hvert år bliver vurderet af både en dansk og en international jury ift. om standarden lever op til Blå Flag kriterierne. På verdensplan er 41 lande nu med i Blå Flag Programmet, som håndteres af en non-profit organisation, FEE (Foundation for Environmental Edication), som har hovedkontor i Danmark.


 

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE














 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 09/08 2017 09:48:16
Til forsiden