Please download Java(tm).

Henning Kørvels mesterværk

En bog på små 200 sider om Næstved og omegn er ikke noget man skriver på et par dage. Det kan journalist Henning Kørvel fra Karrebæksminde tale med om.
Bogen "Næstved og omegn fra luften" er netop kommet på gaden og det er Henning Kørvel, der har lavet alle bogstaverne.

Henning Kørvel var ansat på Næstved Tidende og Sjællandske, inden han startede som freelance. Hans store lidenskab er jagt og fiskeri og det er igennem tiden blevet til godt en snes flotte jagtbøger.
Historie og især lokalhistorie har også altid stået hans hjerte nær, så da forlaget Globe skulle lave en bog om Lolland-Falster og Møn fra luften, faldt valget på Henning Kørvel, der på det tidspunkt arbejde som vikar på Folketidende.

LANG GÅTUR MED HUNDEN
-Jeg startede hver morgen kl. 5 med at gå en tur med min hund, og en time senere, sad jeg foran min computer og telefon, for at indsamle oplysninger de næste 8-10 timer, fortæller Henning Kørvel.

-Hele tiden skulle der checkes oplysninger flere steder, så alt i bogen var korrekt. Det var et stort arbejde, der tog rigtig lang tid, ikke mindst med Næstvedbogen.

STOR HJÆLP
Et afsnit i bogen handler om gardehusarkassernen, og her fik Henning Kørvel stor hjælp af Næstveds borgmester.
-Carsten Rasmussen fortalte hele historien omkring lukningen og kommunens overtagelse. Og man må sige, at det var et utroligt flot stykke arbejde, kommunen dengang udførte, med at få så mange forskellige firmaer, institutioner, klubber og meget andet ind på arealerne, påpeger Henning Kørvel.

FRIHEDEN OG KLINTEBY
I første omgang skulle bogen handle om middelalderbyen Næstved, men hurtigt fik Henning Kørvel gjort udgiveren opmærksom på, at det måtte være hele Næstved ny kommune, der skulle portræteres.
Og sådan blev det.

Derfor er der også historier fra Karrebæksminde, med bl.a. "Friheden", fjorden, kludekogeren, Klinteby og broen, ligesom de gamle sammenlægningskommuner Suså, Holmegaard og Fladså har fået god plads i bogen.

LOKAL FOTOGRAF HASTEINDKALDT
Henning Kørvel er selv godt tilfreds med resultatet, som han betegner som en form for rejseguide, hvor man kan hente inspiration til mange udflugtsmål i området.

Pressefotograf Finn John Carlsson, der også bor i Karrebæksminde, blev pludselig også involveret i bogen.

-To dage før hele materialet skulle sendes til trykkeren i Kina, fik jeg en opringning fra udgiveren, der spurgte, om jeg ikke lige kunne lave billeder til 8 sider i bogen, fortæller Finn John Carlsson.

-Så der skulle arbejdes hurtigt, men det har hele livet været min hverdag. Jeg fik lidt aftaler på plads omkring Mette Pan og Svingbroen ligesom tidspunkter for fotos af "Friheden" også skulle koordineres, konstaterer Finn John Carlsson.
-Vejret var ikke ligefrem fremragende, men det lykkedes og der kom da nogle lækre billeder afsted til Østen, bl.a. fra Klinteby, Svingbroen, "Friheden" og et par godser i området. Og de præsenterer sig egentlig flot i bogen.

Bogen sælges hos de lokale boghandlere til en pris af 299,- kr. og er en oplagt julegaveide.



 

14122011 09:42

     

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE














 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 09/08 2017 09:48:16
Til forsiden