Please download Java(tm).

Is i maven

-Vi elsker is! Så hvorfor skulle vi ikke selv lave den. Og så er det ikke så svært, siger bagermester Klaus Nielsen, der sammen med fru Nauja Espenheim har drevet bageriet på Enø siden 1990.

Når man kigger i den store fryser med hjemmelavet is, så er der konstant 18 forskellige is, men det er ikke sikkert, det er de sammen man kan købe, hvis man kommer et par dage i træk.

-Vi har godt 30 forskellige hjemmelavede is, som er meget fedtfattige, fortæller Klaus.

-I nogle af isene er der helt ned til 1/2% fedt, men de fleste ligger med max 3,5 % fedt. Så du kan bare spise løs, griner den hyggelige bager, der ikke sover tiden væk.

Han er i bageriet før kl. 2 om natten og arbejdsdagene kan godt være rigtig lange, ikke mindst når der også skal laves lækker is i stride strømme, efter de mange brød og kager er kommet ud af ovnene.

Og det er utroligt så mange lækre smagsvarianter Klaus har fundet frem til i sine herlige is. Nogle af opskrifterne er hans egne, andre har han hentet i Italien, hvor han også køber en del af sine råvarer.

-Vi bruger henkogte bær fra Italien til mange af isene, ægte engelsk lakridt, peanuts- og pistagenødder, friske frugter og meget andet til andre. Hele tiden sørger vi for, at smagen ikke bliver til at tage fejl af. Det er vigtigt for os, at kunderne får en god oplevelse ved at købe vores hjemmelavede is, siger Klaus.

De fleste foretrækker at spise isene i en vaffel her og nu, ude ved kajen eller i forretningens hyggelige cafe.

-Men vi har også termobokse, så man godt kan få isvaflerne eller kugler med hjem, uden at de når at smelte, oplyser Nauja, samtidig med at hun laver en forbrugervenlig 6-kuglers is, bestående af herlige friske sorbet'er, lakrids og whisky-is.

Ingen tvivl om, at bagerens hjemmelavede is nok skal blive det store trækplaster i sommerlandet og sikkert også uden for den varmeste tid.


25052009

  

 

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE
















 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 08/12 2017 10:31:40
Til forsiden