Please download Java(tm).

Kæmpe oplevelse i sommerferien

-Hvor var det spændende og sjovt. Han kørte godt, men ikke så langt.
Emilie Blume Christensen fra Roskilde havde en fed oplevelse, da hun var ude at køre på Enø med rallykører Peter "Pot" Petersen i hans Ford Escort Mark II, med over 200 hestekræfter under motorhjelmen.

Peter var hovedmanden bag et stort arrangement, hvor alle de børn der var kommet på ferie i "Danland-Karrebæksminde" ved hjælp af De Samvirkende Menighedsplejere, kunne få en køretur i en rigtig rallybil.

EN EKSTRA FERIEOPLEVELSE
-Jeg havde lidt trykken for brystet, da jeg kørte ned ad landevejen mod Karrebæksminde, fortæller Peter "Pot".
-Hvad var det, jeg havde rodet mig ud i. Hvordan ville det forløbe og hvordan ville børnene modtage det.

Men hans bange anelser blev gjort til skamme.
Han havde samlet nogle af landets bedste rallykørere, fået "løbet" godkendt af Dansk Automobilsports Union og politiet og alt omkring sikkerhed var på plads. En masse dejlige rallykørere og deres hjælpere fik hele arrangementet til at forløbe perfekt.

-Da Hans "Enø" Jørgensen spurgte, om jeg ikke lige kunne køre en tur rundt med børnene, så de fik en ekstra ferieoplevelse, sagde jeg straks ja. Men da jeg fandt ud af, hvor mange børn det drejede sig om, måtte jeg have lidt hjælp fra mine rallykammerater, fortæller Peter.

I løbet af få minutter havde 7 kørere stillet sig til rådighed, bl.a. Tim Svanholt, der i øjeblikket fører Rally-DM. 
Efterfølgende har flere kørere henvendt sig, men Peter måtte begrænse bilernes antal på grund af pladsforholdene.

SVINGEDE LIDT PÅ DEN ØDE KYSTVEJ
Der blev kørt fra "Danland" ud til busvendepladsen på Enø og tilbage igen på den næsten øde Enø Kystvej, hvor kørerne svingede lidt ud og ind, for at give børnene en ekstra oplevelse. Og så må vi erkende, at når et par hundrede heste slippes løs i en bil, der er bygget til rally, så larmer det lidt mere end når go' gamle fru Olsen ellers får sluppet koblingen, og kører efter brød hos bageren i sin Chevrolet Spark. 
Det var der desværre et par beboere langs ruten, der ikke lige havde forståelse for - men børn, kørere og de andre feriegæster morede sig kongeligt. Og så var der is og popkorn fra "HRJ Service" til alle deltagerne efter løbet.

Idag kommer Peter Mygind på besøg i "Danland" og så skal alle børnene også en tur i BonBon-Land.

Tim Svanholt får en ny coodriver ombord i den førende DM-Rally bil.


02072013 08:34
 

 

 

 

 

 

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE














 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 09/08 2017 09:48:16
Til forsiden