Please download Java(tm).

Kapsejlads for hele familien

Hvis du vil prøve at være kaptajn på en "Jack-Pot" jolle, så har du muligheden ved Jack-Pot Klubbens store familiekapsejlads søndag den 3. juli kl. 11-13 i Karrebæksminde.

Efter et par års pause, har den lille forening Jack-Pot Klubben nu igen taget den populære familiekapsejlads på programmet. Ved de tidligere arrangementer har der været godt 200 deltagere hver gang, og de har haft nogle fornøjelige timer på og omkring kanalen, og ikke mindst i de små sødygtige joller.

SAMARBEJDE MED MARINEEVENT

Den succes vil foreningen forsøge at følge op i år, hvor der er mulighed for at prøve kræfter som sømand i den store familiekapsejlads søndag den 3. juli mellem 11 og 13 i Karrebæksminde.
Der sejles fra ”Marineevents” bådebro på Enø-siden nede mellem Fiskehuset og Slæbestedet.
Arrangementet afholdes i tæt samarbejde med ”Marineevent”, hvis indehavere Thomas Hansen og Anders Cruckov stiller både og redningsveste til rådighed.

FLOTTE PRÆMIER
I stil med de tidligere arrangementer sejles der naturligvis om fine præmier, hvor hovedpræmien er en havkajak fra Dansk Rotationsplast i Kalvehave, og til 2. og 3. pladsen har Cirkus Arena sponseret cirkusbilletter til forestillingen den efterfølgende dag eller på et senere tidspunkt.
Også Spar Nord, Karrebæk- og Karrebæksminde Erhvervsforening og Næstved Havn har støttet sejladsen.
GRATIS DELTAGELSE

Arrangementet starter kl. 11.00 og hvis man vil være aktiv deltager i denne kapsejlads, skal man blot møde op ved dommerbordet ved Marine-Event, hvor deltagernummer og simple sejlregler blive udleveret.
Herefter vil man få stillet en Jack-Pot jolle til rådighed, blive udrustet med sikkerhedsudstyr og få en grundig instruktion. Men man kan også vælge at få en båd med fastansat styrmand, og så selv agere kaptajn eller matros.
Har man selv en Jack-Pot jolle, er man naturligvis også velkommen til at møde op og tilmelde sig sejladsen. Alle deltagerne vil få udleveret et startnummer, som vises til dommerbordet, når man sejler forbi.
Ved Café Fiskerlejet hænger der en bøje, og rammer man den, er der et lille gavekort til en efterfølgende forfriskning i caféen.

FISKERNES HJÆLPEJOLLE

-Den lille Jack-Pot jolle er utrolig driftsikker og pålidelig. Den er et redskab, som fiskerne bruger som hjælpejolle, når de skal sætte pæle eller tømmes garn, fortæller Thomas Hansen fra foreningens bestyrelse.
-Men det er også en helt eventyrlig god båd til lidt familiehygge, en lille fisketur eller bare en sejltur.
-Selve sejladsen er en præcisionssejlads, hvor det gælder om at ramme så tæt på den samme tid på de to løbsomgange i kanalen og vi håber at mange vil tage imod vores tilbud og kigge forbi.

Deltagelsen i sejladsen er gratis og er naturligvis underlagt almindelig lovgivning omkring færdsel til søs og den foregår på eget ansvar. Deltagerne skal bære redningsvest og løbet overvåges at officials på land og til søs.
Så nu håber Jack-Pot Klubben bare på godt vejr.


20160614 10:31

 

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE
















 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 12/10 2017 10:08:53
Til forsiden