Please download Java(tm).

Kirkesangeren giver koncert

Om han synger i badet ved vi ikke med bestemthed, men en ting ligger helt fast, nemlig at Erik Fjordside giver koncert i Karrebæk Kirke på søndag den 20. november kl. 16.00.
Erik Fjordside har, lige siden han var barn på Margretheskolen ved Fodby, holdt af at synge.
Morgensangen inden skolens start var et af højdepunkterne i løbet af dagen, og det var derfor naturligt at starte i kor i 1990 da tiden tillod det.
En af korets tenorer var ansat ved Karrebæk Kirke, og da han opsagde sin stilling blev Erik opfordret til at søge denne.

FRA TENOR TIL BARYTON

Siden 2002, har han været kirkesanger ved Karrebæk kirke, og da sognene blev slået sammen, også ved Fodby kirke, hvor han, om man så må sige, slog sine første triller.
Siden har han udvidet sit repertoire og taget en uddannelse som kirkesanger ved Roskilde kirkemusikskole.
En uddannelse, det tog 4 år at gennemføre, med et 12-tal ved den afsluttende eksamen i sang.
Han var undervejs flere gange solist ved Kirkemusikskolens koncerter, og har bevæget sig fra at være udpræget tenor, til nu primært at synge baryton.
Programmet til koncerten bærer præg af dette, med musik der passer både til tenoren og til barytonen.


20161117 08:44

 

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE














 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 09/08 2017 09:48:16
Til forsiden