Please download Java(tm).

Klar til 17. sæson på Enø Camping

Ulf Christensen (t.h.) med savsmuld i håret, er klar til at slå bommen op på Enø Camping på fredag, men først skal han og Arvydas Mazgeline lige have kørt de mange pilegrene væk.

 

Når Tina og Ulf Christensen på fredag den 31. åbner bommen til Enø Camping, er det med en rigtig god mavefornemmelse. Der er nemlig kommet fint med bestillinger fra nær og fjern til de 260 pladser, og med godt 100 fastliggere fra starten på fredag til slutningen den 24. september, så kan det ikke gå helt galt. Det er 17. sæson ægteparret kaster sig ud i det dejlige job som lejrchef, på den tre-stjernede DK-Camp ”Enø Camping”.

Ulf og Tina har en masse gæster, der kommer i forårssæsonen og så igen til efterårssæsonen, og det giver en dejlig strøm af gæster på pladsen, og frie arealer til nye gæster i højsæsonen.

PLADS PÅ 51.000 KVADRATMETER
-Vi har mange campinggæster fra nærområdet, som bruger pladsen som et sommerhus, siger Ulf Christensen, mens han forgæves forsøger at få savsmuld ud af håret efter kampen med det hurtigt voksende piletræer på pladsen.

-Når gæsterne først har plantet vognen, så bliver den virkelig brugt og det er vi glade for. Mange tager også initiativ til forskellige aktiviteter på pladsen, og det bakker vi naturligvis op om.
-Nu er de 51.000 kvadratmeter revet og der er strøget grus, brandmateriel er efterset, VVS og bygninger er godkendt så nu er vi klar til at tage imod gæsterne.

MASSER AF AKTIVITETER
Der er naturligvis også mange aktiviteter for børn, så de ikke behøver sidde og hænge over en iPad alle 6 uger i sommerferien, og den store legeplads bliver også flittigt brugt.

-Vi laver også skattelege og så skal der naturligvis findes påskeæg om 14 dage, påpeger Ulf, der også har sat syngepigerne stævne to gange i løbet af sæsonen.

Og at der bliver nok at se til for Tina og Ulf og deres 4 ansatte, vidner antallet af overnatninger sidste år om. Over 40.000 sidste sæson, og salget af campingvogne har været stigende de sidste par år, så Tina og Ulf kommer nok op på et tilsvarende antal i denne sæson.

NYE P-FORHOLD ER IKKE TURISTFREMMENDE
Med hensyn til Næstved Havns planer om at ændre på parkeringsmulighederne i Karrebæksminde, siger Ulf Christensen.

-Det er vi naturligvis kede af, men så længe vi ikke kender de konkrete planer, kan vi ikke udtale os om det.
-Vi har respekt for at havnen skal tjene penge, men det er absolut ikke særlig turistfremmende.

 


20170327 16:29

 



 

 

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE














 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 09/08 2017 09:48:16
Til forsiden