Please download Java(tm).

Kommer I for langt, så er det linje 603 tilbage

Børn og unge fra Valby har været på oplevelsestur i Karrebæksminde, hvor en hel dags vandaktiviteter hos Anders og Thomas fra Marineevent på ”Rotteøen” var det helt store hit.
 

-Skal vi også ud og sejle på det der store hav? spørger en ung pige, med forventningens glæde i øjnene, mens hun peger ind over Karrebæk Fjord. Hun er sammen med andre børn og unge, samt frivillige ledere fra boligskabet Lejerbos to afdelinger Akacieparken og Lukretiavej i Valby på sommerferie i Karrebæksminde, hvor en af aktiviteterne var en dag på ”Rotteøen” midt i indsejlingen til Karrebæk Fjord.
-Vi skal nok komme ud og sejle, men først skal vi lave en masse andre ting, forklarer Anders Cruckow de utålmodige unge mennesker, der under opholdet bor i Karrebæksminde Feriecenter.
Og så bliver gruppen delt op i mindre grupper, og første punkt på dagsordenen er stafetløb i 2-mands havkajakker.

SÅ VENDER VI KAJAKKEN
Fire kajakker er gjort klar, og så går det ellers derudaf på den blanke fjord. Der er lagt to bøjer ud, som deltagerne skal runde, inden de igen styrer på bådebroen for at skifte besætning.
Det går fint et godt stykke tid, men på et tidspunkt må Anders lige lægge vejen forbi et meget lavvandet område, hvor et par af kajakkerne er havnet. Det kneb for de ivrige roere at få vendt kajakken, men så er det rart med en snor til motorbåden og så retur til udgangspunktet.

En tur på balance-bommen, over åbent vand og en tur i den høje klatremast står også på programmet og så naturligvis en tur på det store hav på ”bananen”, mens andre har kastet sig over de spændende stand-up-padles.
-Hvis I kommer helt ind til Næstved, skal i have bus nummer 603 tilbage til Karrebæksminde, bliver der råbt efter et par, der gerne vil have en ekstra tur i havkajakken. Men de havde fundet ud af, hvordan man, ligesom Kim Larsen, vendte kajakken.

MÅNEDERS PLANLÆGNING
-Ferieturen er en kulmination på måneders arbejde i de to boligområder med helhedsplanen, fortæller koordinator Mette Leisner.

-I Akacieparken og på Lukretiavej bor nogle børn, unge og familier, der har særlige fysiske, psykiske, sociale og økonomiske udfordringer i forhold til det øvrige samfund. Vi ønsker at understøtte disse familier og styrke deres muligheder for et godt liv gennem vores aktiviteter, vejledningstilbud m.v.
-Vi arbejder derfor med dette indsatsområde ud fra to formål, nemlig at give forældre mulighed for at udfolde og styrke deres forældrerolle og -netværk gennem aktiviteter, hvor hele eller dele af familien deltager og at understøtte børnenes og de unges skolegang og brug af fritidstilbud samt at forebygge kriminalitet og anden uhensigtsmæssig adfærd.
Dette foregår gennem en række aktiviteter og vejledningstilbud for og med børnene og de unge.

Siden december har grupper af forældre, børn og frivillige arbejdet med dette ferieprojekt, hvor det har lykkedes at skaffe midler via fonde til at betale udgifterne. Omkring 80 deltagere er med på turen til Karrebæksminde, og der er ingen tvivl om, at alle dem, der var med på Rotteøen glæder sig til en god nats søvn, efter de har lavet snobrød ”hjemme” i feriebyen.

OVER ALT FORVENTNING
-Alt hvad vi har, der kan flyde, har været udlejet de sidste par uger, siger Thomas Hansen (t.v.), der sammen med Anders Cruckow er ejere af Marineevent.
-Vi har havkajakker, Jack-Pot både med motor og stand-up-padles – ja, selv en hel ø kan man leje, smiler de gæve makkere, der i dagens anledning har ansat Emilie Cruckow som assistent til at hjælpe de mange unge mennesker til rette med de mange aktiviteter på Rotteøen.



Rotteøen har sit navn fra dengang byen Karrebæk brugte denne del af Karrebæksminde, som losseplads, naturligvis med masser af rotter til følge.
Men da kanalen til Næstved blev gravet i 1937, gravede man af hensyn til skibenes navigation direkte gennem lossepladsen, og pludselig havde man en ø, Rotteøen. I dag er den rottefri, og hjemsted for en masse aktiviteter og arrangementer, både for private, foreninger og firmaer.  Læs mere på www.marineevent.dk


20160726 17:57

 

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE
















 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 15/12 2017 08:58:26
Til forsiden