Please download Java(tm).

Lydhør minister på charmeoffensiv i fiskerlejet

De røde arbejdersangbøger lå klar, hvis forsvarsminister Peter Christensen, der er folketingskandidat for Venstre i Næstvedkredsen, skulle få lyst til at synge en lille vise under sit besøg på 3F's Kursus- og Konferencecenter Smålandshavet i Karrebæksminde.

Det var formand Else Marie Holm, Venstre i Næstved, der i samarbejde med direktør Jesper Møller Petersen fra Næstved Havn, Næstved Turistforening og Karrebæk og Karrebæksminde Erhvervsforening havde inviteret ministeren ned for at høre lidt om erhverv og turisme i området.

AFVIKLING ELLER UDVIKLING
Forstander Lone Warburg oplyste, at vi i Karrebæksminde bevægede os på en knivsæg mellem udvikling og afvikling, og fiskeskipper Søren Henriksen fortalte levende om, hvordan Smålandshavet stille og roligt var ved at dø. Det kunne også få betydning for områdets strande.

Formand for Næstved Turistforening Georg Bentzen kunne godt bruge 50 sommerhuse mere til udlejning, og på Enø Camping kunne Ulf Christensen fortælle om gode faciliteter og pæn belægning, men ingen planer om udvidelse, da pladsen grænser op til sommerhuse.

Hos Martens Røgeri viste Johan Martens de over 100 år gamle tyske røgovne frem, og fortalte om processen med at skabe et produkt, der får kunder fra store dele af Sjælland til at tage turen til Karrebæksminde for at købe røgvarer, året rundt. 

Bagermester Klaus Nielsen fortalte om isfremstilling og næsten umuligt papirarbejde i forbindelse med indberetninger til staten.
Efter lidt smagsprøver på bagerens fedtfattige is, kørte ministeren til et aftenmøde, og dagens "værter" fik sig en uformel snak over en kop kaffe, med udsigt til kanalen og en smuk skonnert fra Mariager.

OVERDÆKNING OG PAREKERINGSHUS
Her kom det frem, at der manglede noget for de unge mennesker i Karrebæksminde og bagermester Klaus Nielsen ville gerne have et overdækket område, så gæster kunne sidde i tørvejr, når de lyttede til sommerens musikarrangementer.
Ligeledes kom han ind på, at campingpladsen da godt kunne udvides til også at omfatte en del af stejlepladsen, noget som Jesper  Møller Petersen dog ikke mente muligt på grunde af overordnet lovgivning.
-Hvad så med parkering til badegæsterne, ville Søren Henriksen gerne vide, og så kom endnu en vild idé på bordet, nemlig et parkeringshus.
Den bemærkning fik smilet frem hos alle deltagerne.

Men ingen tvivl om, at ministeren, der vel at mærke ikke deltog i "kaffemødet", fik en masse gode indtryk med sig hjem og måske også ind til Christiansborg, omkring dagligdagen i Karrebæksminde.

Det store smil var fremme, da Johan Martens (i blå T-shirt) og fiskeskipper Søren Henriksen fortalte minister Peter Christensen om Martens Røgeri, og om hvordan de to, som halvstore drenge, passede ovnene. Til venstre skimtes Else Marie Holm, Venstre i Næstved. 


20160823 07:47

 

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE
















 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 08/12 2017 10:31:40
Til forsiden