Please download Java(tm).

Malermesteren blev slået tilbage til start

Men nu er den 67-årige Hans Larsen fra Karrebæksminde igen i sadlen og klar til at indtage Paris efter alvorlig kræftsygdom og operation, der gik helt galt.

-Vi var lige kommet hjem med Team Rynkeby fra Paris sidste år, da jeg fik konstateret kræft, fortæller Hans Larsen.
-Det var andet år jeg deltog, og jeg havde da en forventning om, at jeg skulle med på flere ture med mine herlige holdkammerater.

Hans fik 8 gange kemo og blev opereret på Slagelse Sygehus. Men den uge han var stillet i udsigt til at skulle blive på sygehuset, blev til en hel måned, da der opstod komplikationer i forbindelse med operationen.

MED FRU SANNE UNDER ARMEN
Langt om længe kom han dog hjem til fru Sanne i Karrebæksminde.
-Jeg havde tabt 14 kilo og havde absolut ingen kræfter. Jeg kunne dårlig gå fra bilen og ind i huset, uden at skulle holde pause, fortæller Hans Larsen.

-Men min hustru Sanne tog mig under armen, og efterhånden kunne vi gå lidt ture, som blev længere og længere.
-Vi besluttede at tage et par uger til Mallorca, og her satte jeg mig på cyklen, og fik tilbagelagt 1.100 kilometer, og så var jeg i gang igen!

Hans Larsen har trænet flittigt de sidste par måneder og har godt 3.000 kilometer i benene.
-Det er nødvendigt. Ellers kan man ikke cykle omkring 180 kilometer hver dag i en uge, smiler Hans Larsen.
På lørdag går starten for Team Rynkeby Næstved, og med på turen har Hans sin datter Sisse og svigersønnen Henrik Skovly, mens sønnerne Morten, der har overtaget ledelsen af familiefirmaet og lillebror Simon bliver hjemme sammen med fru Sanne.

STOD PÅ HOVEDET
Den sidste træningstur tirsdag, inden starten på lørdag, blev aflyst på grund af vejret, men alligevel samledes de godt 60 ryttere og hjælpere på Kanalkroen, hvor Hans havde inviteret til et par hyggelige timer.
-Der er ingen grund til at udfordre skæbnen mere, siger Hans Larsen, der iøvrigt stod på hovedet ude på Vordingborgvej, på en træningstur i søndags, hvor han beskadige kravebenet.
-Lægen mente, armen skulle i en slynge i en uges tid, men den er ikke rigtig til at cykle med, fastslår den sejre cykelrytter.

Firmaet ”Malermester Hans Larsen Næstved Aps” blev grundlagt for 69 år siden, og Hans Larsen har været indehaver af det de sidste 32 år, men er i gang med et flydende generationsskifte til sønnen Morten.


20160706 09:13 

 

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE














 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 09/08 2017 09:48:16
Til forsiden