Please download Java(tm).

Mange gode grunde til at tage på høstmarked

Plakaterne er hængt op og de sidste ting er faldet på plads, så Lokalråd Karrebæksmindes Høstmarked 2015 er klar til at gå i luften i Karrebæk Præstegård på lørdag den 26. september fra 10-16.

Der er lagt op til en rigtig god dag ved præstegården i Karrebæk, når der på lørdag igen er høstmarked.
Over 20 stader med lokale handlende er tilmeldt, med at væld af gode produkter, lige fra årstidens grøntsager til uldent tøj, saft, øl og brugskunst.

NOGET FOR ENHVER SMAG
-Interessen har været meget fin og de fleste af deltagerne fra sidste år, vil også i år være på plads i præstegården, fortæller Gunhild Krogager Carlsson, Lokalråd Karrebæksminde.
-Vi har også fået en del nye folk med, og der er kommet et par aktiviteter mere på programmet, så der virkelig er noget for enhver smag og hele familien.
De lokale KFUM-spejdere vil være børnene behjælpelige, når der skal snittes frygtindgydende græskarmænd, og på arealerne ved siden af præstegården, vil der være ponyridning.
Næstved Bryghus har også meldt deres ankomst, og de vil servere prøver på deres fremragende produkter.
Kanalkroen kommer og sælger dagens ret og markedsfrisør Hanne Pind er på plads med kam og saks, hvis lokkerne trænger til en klipning.

KOKKEDYST
Derudover bliver der et spændende indslag med de to generationer af restauratører, Kaj Salling, 80, fra Karrebæksminde og Jesper Kirketerp, 35, Restaurant Radio på Frederiksberg.
De vil hver lave to retter, en kød- og en fiskeret, hvor de bruger de samme råvarer, hver på deres måde.
Kaj Salling, som bl.a. var forstander på Koge- og Smørrebrødsskolen i Karrebæksminde, og senere drev et par restauranter i området, vil lave sine to retter over gas, medens Jesper Kirketerp, der bl.a. har arbejdet som souchef på Noma og Geranium, vil tilberede sine ting på grill.
Der vil naturligvis blive smagsprøver på de to kokke-generationers formåen, og begge vil give gode råd og vejledning, mens de tilbereder retterne.

ÅBENT HUS I BETHESDA OG KARREBÆK MØLLE
Udover aktioviteterne og markedet på pladsen foran præstegården, byder høstmarkedet også på muligheden for at kigge indenfor i Menighedshuset Bethesda, hvor medlemmer af menighedsrådet, vil være til stede og fortælle om stedet.
Lige overfor, bag kirken, i Karrebæk Mølle, vil tidligere museumsinspektør Palle Birk vil vise rundt og fortælle om den gamle mølle.

Karrebæk Mølle er bygget i 1858 i typisk hollandsk vindmøllestil med 3 store kværne. Gennem tiden har Karrebæk Mølle ikke alene stået som et af landsbyens vartegn, men samtidigt været benyttet som sømærke for den udadgående sejlads fra Næstved Havn, og blev i 1999 udstyret med elektronisk signalgivning for sejlads på Karrebæk Fjord.

UDEN MAD OG DRIKKE
Indehaverne af Kanalkroen i Karrebæksminde Malene Hansen og Kenneth Oppermann kommer og sælger dagens ret og dertil kan der købes saft eller øl hos nogle af de andre markedsfolk på pladsen, hvor der i år vil være bænke og stole til rådighed for de besøgende.
Endelig skal det også nævnes, at Blå Flag Center "Fjordhuset" dukker også op på pladsen med en kano, fyldt med forskellige fisk og krabber, så man kan komme til at klappe en fisk, og få lidt at vide om, hvad der sker i naturen lige nu.

UNDERHOLDNING
Under hele høstmarkedet, vil der være et par dygtige musikere, der underholder med stille og rolig musik, og måske dukker et par af deres venner op og hjælper lidt til.
Endnu et par gode grunde til at lægge vejen forbi Høstmarked 2015 nu på lørdag den 26. september mellem 10 og 16 i Karrebæk Præstegård. 

 


20150924 17:52

 

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE














 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 09/08 2017 09:48:16
Til forsiden