Please download Java(tm).

Masser af aktivitet i Karrebæksminde i efterårsferien

En travetur langs klinten, en efterårstur i bølgen blå, vind i håret og æblerøde kinder. Karrebæksminde byder på masser af skønne, og gratis, efterårsglæder.
Nej, man behøver ikke kede sig i efterårsferien, hvir vejen falder forbi Karrebæksminde.
 
DRAGEFLYVNING
I oktober er det dragevejr og Enø strand ligger perfekt vendt mod vest, så vinden uforstyrret kan bære både små og store drager til vejrs. Med få rekvisitter kan man bygge sin egen kasse- eller slædedrage og blande sig med de professionelle styredrager på stranden. Det er bare på med det varme tøj, frem med et godt siddeunderlag og en god, vandtæt madkurv, ned til vandet og en uforglemmelig dag på efterårsstranden.  

Kører man videre af Enø Kystvej ender man på p-pladsen ved Dragsbjerg strand. P-pladsen er et godt udgangspunkt for en fisketur på kysten (husk fisketegn) eller travetur til det enestående overdrev, som blev fredet i 1953. Gå langs stranden og nyd udsigten til Dybsø og længere borte Knudshoved Odde eller kig indad og nyd strandengene og selve overdrevets plante- og dyreliv.

SE SOLEN STÅ OP

Kystlinjen i sig er også ekstra fascinerende en efterårsdag, hvor bølger og vind snupper af klinterne, lægger til overdrevet og modellerer hele yderkysten. -Er ungerne tidligt oppe, så tag en morgentur til inderkysten, så I er der tyve minutter i otte og kan se solen stå op over fjordens indbydende fladvande.

-Tag kikkerten med og bliv bidt af den levende oase. Hvor mange forskellige andefugle kan I se? Hvem ser den første rovfugl? Jager den morgenmaden? Kender I navnene på øer, skov- og bebyggelsesområder, spørger Anne Katrine Blond, biolig, natur- og fritidsvejleder i Blå Flag Center på Enø Kystvej. 

BLÅ FLAG CENTER

Slut en klar efterårsdag i Karrebæksminde af med at se solen gå ned i horisonten over Smålandshavet. Tag tæpper og en termokande varm saft med, en god hue og historier, fra da I var børn og legede på stranden. Hvis I ikke kan slippe scenen og nærværet i det fri, så bliv og se stjernerne komme frem på nattehimlen. Det bliver allerede rigtigt mørkt omkring kvart over otte, og med en af de mange stjerne-apps, kan I sætte navne på stjernebillederne over jer.
 
I Karrebæksminde står naturvejlederne i Blå Flag Center Fjordhuset klar med flere ideer til oplevelser i det skønne naturbeskyttelsesområde. Der er åbent alle hverdage fra kl 10 til 14 og, også her, masser af familieaktiviteter på programmet.

Blå Flag Center Fjordhuset
Enø Kystvej 57
Telefon 22954736
www.blaaflagcenter.dk
Se programmet for Blå Flag Center her


20141010 14:22









 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE
















 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 15/12 2017 08:58:26
Til forsiden