Please download Java(tm).

Mole-renovering truer restaurant "Bella Vista"

Inden længe må restauratør Nino Iaria lukke dørene til sin sommer-restaurant Bella Vista på molen i Karrebæksminde og hvis det går, som han selv tror, så må han lukke restaurantet.

-Jeg kan ikke byde mine gæster, at de skal sidde i larm og støv fra de store maskiner, der er igang med at reparere molen, siger Nino Iaria.
-Det er meningen, at gæsterne skal kunne sidde med døre og vinduer åbne og nyder udsigten, men det bliver umuligt i år.
-Hegnet bliver flyttet helt ind til terrassen, og hvem vil sidde på en af de 120 udendørs pladser og spise med støvet flyvende rundt, spørger den frustrerede restauratør.

ADVOKAT SKAL SE PÅ MULIGHEDER

-På Bella Vista yder vi vores bedste, for at give kunderne en god oplevelse, men med støv og sand overalt, samt larmende maskiner fire dagen om ugen til kl. 18.00, så kan det bare ikke lade sig gøre. Det er noget af det værste jeg har oplevet i mine 25 i restaurationsbranchen i Danmark.
Nino Iaria har taget kontakt til sin advokat, for at få ham til at finde en løsningsmodel. Men han forstår samtidig ikke, hvorfor man fra havnens side, ikke har kunnet holde lidt mere øje med molens elendige forfatning og grebet ind noget før.
-Og hvorfor skal det hele laves hen over sommeren. Det må da kunne laves, når vi holder lukket her på molen, siger en ærgerlig Nino, med udsigt til at skulle lukke sin forretning, der var begyndt at gå rigtig godt i Karrebæksminde.

ULOVLIG TILBYGNING ENESTE MULIGHED
Ved siden af Bella Vista finder vi "Pandekagehuset", hvor Yvonne Kilstoft Bech har solgt is og pandekager og hvad deraf følger i de sidste 22 år.
Hun er heller ikke glad for situationen.
-Det bliver godt nok noget af en udfordring, siger hun.
-Vi får byggeriet lige uden for dørene, med hegnet flyttet helt hen til huset, så vi må lave en anden serveringsåbning, end den vi bruger ud mod vandet.

Derfor har Yvonne Bech fået bygget en lille pavillion mellem Pandekagehuset og toieletbygningen.
-På den måde kunne vi holde det værste svineri væk fra vores gæster og de varer vi serverer, siger Yvonne Bech.
Men det er ikke alle, der er så positive overfor den pæne tilbygning. Den skal derfor fjernes, kræver kommunen.
I følge Næstved Kommune kan der nemlig ikke blive tale om en dispensation før den er fjernet.
Næstved Havnen har intet imod bygningen, men en borger har klaget over, at den skæmmer og så skal kommunen åbenbart agere.
-Vi er dog i dialog med kommunen, så mon ikke, der kommer en fornuftig løsning, siger Yvonne Bech.
Og når man tænker på, med hvilken fart kommunen ellers kehandler klagesager, så kan der let gå nogle måneder, inden den ulovlige men uundværlige bygning skal fjernes.

EKSTRA RENGØRING HVER MORGEN
Den tredje spiseforretning, der også kæmper en sej kamp på molen, er Tyttes Pølser, hvor Tytte og Jens Larsen ikke er så begejstrede for den midlertidige placering, lige op af skurbyen til arbejderne på projektet.
-Vi har altid drømt om at få en pølsevogn, måske ikke lige i Karrebæksminde, men nu var den til salg, fortæller Jens Larsen, der sammen med Tytte, bor i et aktivt lokalsamfund halvejs mod Vordingborg.
-Det er ikke nogen drømmeplacering, men det er som om, vi bliver modarbejdet, når vi beder om et bedre sted.
I forbindelse med renoveringen af molen, får de konstant lastbilerne med byggematerialer, lige forbi vinduerne.
-Hver morgen starter vi med at vaske ned, selvom vi har gjort grundigt rent når vi lukker, siger Jens Larsen.
-Det er simpelthen nødvendigt, ellers kunne vi ikke forsvare det overfor kunderne. Og byggeriet er dårlig nok gået igang.
Ægteparret gruer lidt for, hvor slemt det bliver, når der virkelig kommer gang i arbejdet. Men en flytning til pladsen ved "Kludekogeren" eller ved kakaofabrikken på den anden side af Karrebækvej, vil Næstved havn ikke gå med til.
-Men vi må klare os så godt som muligt, siger Tytte, mens hun serverer en lækker hjemmelavet bøfsandwich og en skinketoast med hjemmekogt skinke.



10062014 14:38

 

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE
















 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 12/10 2017 10:08:53
Til forsiden