Please download Java(tm).

Munter åbning af den nye Netto og tankanlæg

Der var varm kaffe og smurte rundstykker, jazzmusik, nettohund og borgmestertale, da Netto åbnede sin nye butik og tankanlæg på to parcelhusgrunde i Karrebæksminde.
Butikschef Brian Keller og hans personale har arbejdet for fuld damp den sidste uges tid, for at få butikken klar, og kl. 8.00 idag, kunne borgmester Carsten Rasmussen sætte guldsaksen på det røde bånd, og klippe det over, flankeret af Dansk Supermarkeds udviklingschef Carsten Hadsbjerg og butikschefen.

UDFORDRINGER
Godt et hundrede mennesker fra nær og især fjern ville være med til indvielsen og så gik jagten ellers efter et par af de gode tilbud i forretningen.

Der har været lidt udfordringer i forbindelse med etablering af den venstresvingsbane for bilister fra Brosvinget, men Carsten Rasmussen kunne fortælle, at den nu blev lavet uden kantsten, altså kun med markering på vejen. Og mon ikke der så også kommer et par advarselsskilte op.
Det samme princip har kommunen brugt på Østre Ringvej i Næstved, og det fungerer fint.
Dog skal man lige huske på, at Østre Ringvej er noget bredere end Karrebækvej, så mon ikke der kommer et par udfordringer hen ad vejen i løbet af foråret og sommeren, når folk skal ind og handle og købe, forhåbentlig, billigt brændstof på det lille tankanlæg.
Netto holder iøvrigt åbent hver dag fra 7-22.


20160308 08:53

 

 

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE
















 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 15/12 2017 08:58:26
Til forsiden