Please download Java(tm).

Næstved Kommune søger venner til naturgrund

På onsdag den 31. maj, er der mulighed for at få en rundvisning på naturgrunden på Enø Overdrev, hvor der tidligere var feriekoloni.
Kommunen købte grunden for snart et år siden, og nu indkaldes der til en stiftende generalforsamling i venneforeningen med rundvisning på arealerne.

Det foregår som sagt på onsdag den 31. maj, med rundvisning fra kl. 17.00-18.30 på Enø Kystvej 300 og efterfølgende fra kl. 19.00 på Karrebæk Skole.

FRIVILLIG ARBEJDSKRAFT
Formålet med venneforeningen er at skabe en borger- og interessentgruppe, som i samarbejde med Næstved Kommune kan være med til at præge områdets udvikling samt foretage tilsyn og drift af grunden.
 
FANTASTISKE RAMMER FOR UDFLUGTER
Næstved Kommune købte i slutningen af sidste år naturgrunden, som ligger for enden af grusvejen ud til Enø Overdrev.
Bygninger i området, der tidligere er blevet brugt som feriekoloni, er fra 1935 og trænger til en kærlig hånd. Men selve grunden, der er på 6.400 m2, er en fantastisk ramme for småudflugter med naturoplevelser.
 
-Med købet af feriekolonien har Næstved Kommunes borgere fået en unik mulighed for at komme ud i Enøs smukke naturområder, siger Søren Revsbæk formand for Teknisk Udvalg. 

ÅBEN FOR ALLE - PÅ ET TIDSPUNKT
Naturgrunden er åben for alle på cykel og til fods. Der er også mulighed for at sejle dertil f.eks. i havkajak.
Bygningerne bliver ikke åbnet for offentligheden i år, men med henblik på grundens tilsyn og drift, skal der stiftes en venneforening.

Fra naturgrunden er der via en trappe adgang til stranden ud for Enø Overdrev, hvor der er græssende dyr. I fuglenes yngletid er der restriktioner for, hvor man må færdes.

FAKTA
Overdrevet blev fredet i 1953 på initiativ af ejerne, der ønskede områdets særegne natur bevaret.
Overdrevet er et beskyttet naturareal og omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.  


20170529 11:19

 

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE
















 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 12/10 2017 10:08:53
Til forsiden