Please download Java(tm).

Nino flytter Bella Vista fra havnemolen til hjørnet

Det bliver restauratør Nino Iaria, der skal puste liv i lokalerne, hvor Restaurant Brohjørnet tidligere holdt til.

Brohjørnets ejer blev erklæret konkurs i januar måned, men nu har Nino Iaria lejet sig ind i lokalerne, der er ved at blive bygget helt om, så både køkken, restaurant-lokalerne og terrasser kommer til at fungere optimalt.

LUKKER PÅ MOLEN
-Jeg håber vi kan åbne i løbet af nogle dage, siger Nino Iaria, mens håndværkerne arbejder på højtryk med nyt køkken, bar og indretning af resten af lokalerne.

-Når vi er klar, lukker jeg Bella Vista på molen. Så kan bygningen derude bruges til turistinformation.
Køkkenet i den nye restaurant bliver dansk-italiensk, med en masse gode retter, der også kan fås som anretninger ud af huset.

NOGET FOR ENHVER SMAG
-Vi skal naturligvis have fisk på programmet, ligesom steaks og italienske retter, så der bliver noget for enhver smag, og så håber vi den nye indretning falder i kundernes smag. Vi flytter rundt på en masse af indretningen i lokalerne, så det bliver mere kundevenligt og også nemmere at arbejde i for personalet.

Helt præcis hvornår der bliver klar til åbning, tør Nino Iaria ikke skyde på, men med et smil på læben siger han:
-I løbet af et par dage!

VELKOMSTCENTER PÅ MOLEN
Lokalerne på molen vil, som Nino nævner, være ideelle til det som embedsmænd i Næstved Kommunes Center for Plan og Erhverv kalder et "Velkomstcenter".
Det er ellers embedsmændenes plan, at velkomstcentret skal bygges på "Kludekogerpladsen", når en ny lokalplan, der lovliggør grill-baren på pladsen, ligger klar, højst sandsynligt efter sommerferien.
Men når der står en tom bygning på molen, få meter væk, er der vel ingen grund til at spolere pladsen ved broen og kanalen, men i stedet indrette den til kreative formål, som det hele tiden har været planen fra idegruppen DUNK's side.


20160711 08:45

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE














 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 09/08 2017 09:48:16
Til forsiden