Please download Java(tm).

Nu skal borgerne pludselig orienteres

Næstved Kommune har pludselig fået travlt med at indkalde til borgermøder, for at fortælle om de nye beboere på Karrebæk gamle plejehjem, og om Teknisk Udvalgs arbejde i lokalområdet.

FLYGTNINGE PÅ PLEJEHJEMMET
Først er det Center for Strategi og Innovation, Borger og Udvikling, der tirsdag den 14. juni kl. 19.00 på Karrebæk Skole vil fortælle om fremtidsplanerne for Karrebæk Plejehjem, hvor godt 22 flygtninge skal have midlertidig bolig.
Det er kommunens Beskæftigelsesudvalg med Anette Brix som formand, der er ansvarlig for dette projekt, der indtil i morges har været meget hemmeligt for offentligheden.
Nu er det meste på plads omkring etablering af centret, og så skal der orienteres.
Altså ikke noget med høringsfrist for borgerne og herunder naboerne. Og Lokalråd Karrebæksminde har heller ikke fået en henvendelse om projektet, noget der ellers står de skal have, i de vedtægter for kommunens lokalråd, som Næstved Byråd selv har lavet.

På mødet den 14.juni vil der blive orienteret om hvilke og hvor mange flygtninge der kommer til Karrebæksminde, hvor de typisk kommer fra, hvordan lokalbefolkningen tager bedst imod dem og andre praktiske ting i forbindelse med deres ophold.

MANGE EMNER AT TAGE FAT PÅ
To dage senere, altså torsdag den 16. juni er det så stadsarkitekt Marit Christiansen fra Center for Plan og Erhverv, der på vegne af Teknisk Udvalg indbyder til møde kl. 19.00 i Bethesdag på Kirkebakken 7 i Karrebæk.
Her vil Teknisk Udvalg give borgerne mulighed for at drøfte emner af relevans for lokalområdet, indenfor udvalgets ressortområde, som der så smukt står i indbydelsen.
Og mon ikke der her vil komme emner op omkring overholdelse af gældende lokalplaner, borgernes, Lokalrådet og DUNKS indflydelse eller mangel på samme i forbindelse med tilladelser til byggeri med mere i området.

SERVICEBYGNING OG STØJGENER
Konkrete eksempler som lovliggørelsen af grill-baren på kuglekogerpladsen, anden bebyggelse i form af en servicebygning samme sted, nybygning på vestmolen og støj- og lysgener i forbindelse med en døgntank ved Netto, vil sikkert også komme op og runde.
Teknisk Udvalg varetager kommunens opgaver på teknik-, miljø-, natur-, forsynings-, vej- og trafikområdet, så der er nok at tale om. 


20160601 14:21

 

 

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE
















 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 15/12 2017 08:58:26
Til forsiden