Please download Java(tm).

Nye boller på suppen

-Vi skal have pinsejazz med Jazzkompagniet, musik til vores fødselsdag som er Grundlovsdag og så er der Fællessang på Charlie Sct. Hans Aften. Og så har vi musik hver fredag, nyt menukort, søndagsbuffet og gammeldags oksesteg og om torsdagen stegt flæsk.....

Det tog ikke mange sekunder for den nye indehaver af Kanal-Kroen Ulla Pedersen fra Enø, at slå stemningen an, da hun ringede og fortalte om planerne for den populære kro, hvor man godt kan sige, der er kommet helt nye boller på suppen.

FORNUFTIGE PRISER
Lad os tage det med maden først. Et helt nyt spisekort har set dagens lys med populære frokost- og aftenrettet. Priserne ligger fra 35 - 175 kr.

Hver torsdag er der Stegt Flæsk og Persillesovs og om søndag står den på Gammeldags Oksesteg. Begge dele serveres de to dage  mellem 17.30 og 21.00 til en overkommelig pris på 88 kr. Søndag har man også frokostbuffet fra kl. 12-15.

STOR UDVIDELSE PÅ TERRASSEN
Den udendørs terrasse er udvidet med godt 60 siddepladser, så nu er det bare det gode vejr Annnette Jensen, der er daglig leder på Kanal-Kroen, skal have lokket frem.

-Det bliver rigtig dejligt at kunne sidde udenfor og nyde lidt god mad, en øl eller en kop kaffe, og så følge med i livet på og omkring kanalen, siger Annette, mens hun flytter lidt rundt på stole og borde.

TRADITIONEL JAZZ
Kanal-Kroen byder også på et alsidigt underholdningsprogram fremover. Der lægges ud med musik hver fredag og pinsedag kommer Jazzkompagniet på bersøg og underholder. Det er efterhånden mange år siden Karrebæksminde har genlydt af god gammeldags jazz, så der er noget at glæde sig til.

-Grundlovsdag holder Kanal-Kroen fødselsdag og her skal vi naturligvis også have musik på, både ude og inde, oplyser Annette, der dog selv ser frem til Sct. Hans Aften med stor forventning.

-Det er fordi "Fællessang på Charlie" kommer forbi Karrebæksminde og en af kunstnerne er Dorthe Kollo, der jo tidligere har boet på Enø. Det skal nok blive rigtig godt.
Af pladshensyn er dette arrangement lagt ud ved Karrebæksminde Feriecenter på Lungshave.

Ingen tvivl om at Kanal-Kroen nok skal få en god sæson, og ifølge Ulla Pedersen ved man aldrig, hvad de lige pludselig kan finde på.

Og med byens bedste beliggenhed skal kunderne nok strømme til.

 


11052012 13:48

 

 

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE
















 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 12/10 2017 10:08:53
Til forsiden