Please download Java(tm).

Nye folk bag baren på Kanalkroen

Malene Hansen og Kenneth Oppermann overtager den populære kro i Karrebæksminde og lægger hårdt ud med grill-buffet og Kandis på lørdag.


-Vi lægger hårdt ud med grill-buffet og Kandis på lørdag den 2. august, fortæller Malene Hansen og Kenneth Oppermann, der fra den 1. august er de nye folk bag "Kanalkroen".

Det nye restauratørpar, der begge er midt i trediverne,  har begge arbejdet længe i branchen, og Malene kommer fra et job som køkkenchef på Rådhuskroen i Næstved, mens Kenneth, der også er uddannet maler, beholder sit job som konduktør hos malermester Hans Larsen, og så giver en hånd med på de travleste tider på kroen.

DER SKAL YNGRE KRÆFTER TIL

Indehaverne af Kanalkroen Ulla Pedersen og Hans Richard Jørgensen har fået bygget hele kroen om sidste år, men deres mening har hele tiden været, at den skulle bortforpagtes, når det rigtige par var fundet.

-Der skal yngre kræfter til, siger en storsmilende Ulla Pedersen, -og så har vi ventet på de helt rigtige til opgaven.

Og de nye restauratører vil fortsætte kroen i samme stil, som Ulla og Hans har kørt.

-Der kommer naturligvis lidt små justeringer hen ad vejen, fortæller Malene, -ligesom vi naturligvis også vil sætte vores eget præg på restauranten.

TEMAAFTENER OG MAD UD AF HUSET
-Vi glæder os til at komme igang, også med nogle temaaftener efter sommerperioden, siger Kenneth Oppermann, og hentyder til arrangementer med f.eks. italiensk eller spansk mad, eller hvad kunderne måske kommer med af forslag.

En anden nyhed er, at der nu vil være mulighed for at købe "mad ud af huset".

-Det tror vi der godt kan være behov for her i Karrebæksminde, siger Malene Hansen.

-På den måde kan folk ringe og bestille en ret fra menukortet og så hente den færdigpakket lidt efter.

-Vi vil også lave smørrebrød til at tage med, og med tiden også selskabsmad, som vi naturligvis vil bringe ud.

Men nu starter parret "stille og roligt" med overtagelsen fredag den 1. august og så brager det det ellers bare derudaf om lørdagen med grill-buffet fra kl. 17.30 og underholdning med Kandis senere på aftenen.

Og så skal de til at tænke på julefrokoster midt i sommervarmen.


20140728 08:50 

 

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE
















 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 12/10 2017 10:08:53
Til forsiden