Please download Java(tm).

Omkring 400 til borgermøde om nyt supermarked

-Hvorfor skal vi dog bekymre os om, hvad der er godt for os i Karrebæksminde? Det er der kloge politikere i Næstved og erhvervsfolk i Aarhus, der ved meget bedre ens os, sagde en moden kvinde, da hun forlod borgermødet onsdag aften på Smålandshavet.

Forinden havde der været små to timer med en intens debat om et principforslag til lokalplan, der skulle give mulighed for at rive to velfungerende villaer ned på Rønhave Parkvej og bygge et supermarked på grundene.
Ligeledes skulle der etableres udkørsel på den stærkt befærdede Karrebækvej.

POLITIKERE OG EMBEDSMÆND HAVDE IKKE TID
Formanden for Lokalråd Karrebæksminde Søren Knudsen, der havde inviteret til mødet, var lidt ked af, at der hverken var politikere eller embedsmænd, der kunne komme og fortælle lidt om planerne, der efter al sandsynlighed vedtages på byrådsmødet på tirsdag.
-Men ingen har kunnet finde tid i deres kalendere, sagde formanden.

Alligevel havde der sneget sig et par byrådsmedlemmer ind i salen, men de var kommet for at lytte, bemærkede de.

Der var både for og imod et lavprismarked, dog var der en klar overvægt imod.
Mange talere var bange for, at en discountbutik ville kvæle først Dagli' Brugsen i Karrebæk og siden Spar-butikken i Karrebæksminde.

DETAILHANDELS-ANALYSE: IKKE FLERE KUNDER
Kunkurrence på dagligvarer er en god ting, men Næstved Kommunes netop udarbejdede "Detailhandelseanalyse" om virkningerne af en ny dagligvarebutik i Karrebæksminde etableret tæt på den eksisterende SuperSpar vurderer følgende:
•    En ekstra butik kan ikke udvide det allerede eksisterende markedsområde
•    Lokalkøbmandsandelen ligger i dag på et niveau, der vanskeligt kan blive højere
Konklusionen er derfor:
•    Etableres der en dagligvarebutik i Karrebæksminde vil dette betyde, at som minimum vil DagliBrugsen blive lukningstruet og SuperSpar vil som minimum få forringet sine driftsvilkår markant.

-Dette betyder, ud fra en realistisk vurdering af det benyttede ordvalg, at Ejendomsudvalget og Økonomiudvalget allerede har besluttet, at der kun skal være en dagligvarebutik i vores område, og det skal være en lavprisbutik, fastslog formanden Søren Knudsen.

SLØJFEDE UDKØRSLER TIL KARREBÆKVEJ
Også tilkørselsforholdene direkte fra Karrebækvej undrede mange. Ikke mindst fordi der for år tilbage, blev nedlagt to udkørsler, en fra Kokhaven og en fra bebyggelsen Kokgården, med den begrundelse, at der var for megen trafik.

Iøvrigt oplyser udviklingsdirektør Peter Søgaard fra Innovater, der står for projektet, at de ikke har en endelig aftale med nogen specifik kæde endnu. Så om det bliver Fakta, Netto, Lidl eller et helt andet supermarked - hvis det bliver - er der ingen, der ved endnu.


20140619 08:30

 

 

 

 

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE














 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 09/08 2017 09:48:16
Til forsiden