Please download Java(tm).


Rygning forbudt

Det er morgen. Ikke tidlig morgen, men dog morgen. Solens stråler rammer de flotte røde laksestykker, der dagen i forvejen er blevet gjort klar til at komme i ovnen hos Martens Røgeri.

Carl Martens, der er 66 år, har allerede tændt op i den ene af de tre ovne, som hans oldefar Robert Carl Joachim Martens byggede, da han som indvandrer fra Tyskland, kom til Karrebæksminde i 1883.

Ilden brænder lystigt og de mange ål i toppen af ovnen, er begyndt at tørre ind. Der hældes bøgesmuld over ilden i elletræet, og så lukkes lågerne. I den anden ovn er der også lige blevet tændt op, og her hænger der allerede et par rækker makrel, og Carl fylder op med laksestykkerne, sild og pebermakrel.

Ilden slukkes efter nogen tid med lidt vand, blusser op igen og slukkes igen. Denne lille "kamp" står på nogle minutter, så lukkes der til og i de næste timer, vogter Carl over ovnene og deres dyrebare indhold.

Dagen i forvejen har han haft travlt med at rense fisken og salte den, hvorefter den bliver sat på spid, klar til at komme i ovnen.


-Vi ryger ål, sild, makrel og laks hele året, fortæller Carl Martens, men vi har naturligvis også sæsonvarer som f.eks. store rejer og stenbider. Desværre fanger vi ikke selv fisken mere. Det kan simpelthen ikke løbe rundt længere. Så vi må ud og købe den gode fisk, der for det meste er fanget i Nordsøen.

Op på formiddagen bliver lågerne igen åbnet til de sorte ovne og Carl undersøger, om fiskene har den rigtige konsistens. Nogle af de rustfrie spid med herlig fisk, bliver taget ud, medens andre får lidt længere, med lidt mere bøgesmuld på gløderne. Til sidst er fiskene dog færdige, og det hele bliver taget ud og anrettet, så kunderne rigtig kan betragte det herlige skue af smuk og lækker nyrøget fisk.

Og så går handelen og snakken livligt over disken, hvor også Carl Martens 40-årige søn Carl-Johan tager aktiv del i forretningen, der iøvrigt er "Rygning forbudt".

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE
















 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 12/10 2017 10:08:53
Til forsiden