Please download Java(tm).

Skibsbygning og kulør på museet

Der bliver en bred vifte af farver på Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum i skolernes sommerferie.

Mange lokale kunstnere kommer og udstiller. Men ikke nok med det. Der bliver også en meget spændende udstilling om skibsbyggeri i Karrebæksminde.

Det er Flemming Rønne der åbner ballet søndag den 27. juni 2009 med sine utrolig farverige malerier og skulpturer.
Flemming har haft udstillinger mange steder i verden og den livsglade Næstved-kunstner, er altid blevet godt modtaget.
Fred og fordragelighed ligger Flemming Rønne meget på sinde og i 1981 skænkede han således et fredsmaleri til USA's Jimmy Carter og Israels Shimon Peres.

Flemmings liste over udstillinger og udsmykninger er lang og har bragt ham rundt i det meste af verden.
Han er lige kommet hjem efter nogle inspirerende uger i Skotland, og mon ikke man vil kunne se nogle ting fra denne tur.

Han bliver en spændende start på 7 uger med kunst og specialudstilling i Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum.

SPECIALUDSTILLING
De mange kunstnere kommer til at dele museet med redskaber, fotostater og andet spændende materiale omkring skibsbyggeri i Karrebæksminde.

-Vi vil med denne udstilling, som vi har lånt på Næstved Museum, gøre en hel del ud af skibsbygning i Karrebæksminde, fortæller Ib Kyhn fra Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseums bestyrelse.

-Udstillingen vil specielt handle om Erik Magnus Jacobsen som byggede 9 skibe og pramme i perioden 1904 til 1923. Et af skibene kan man stadig se her i Karrebæksminde. Det er Karl og Knud Martens ålekvase Minerva, der netop er blevet hædret af Skibsbevaringsfonden, fortsætter Ib Kyhn.
Udstillingen vil vise skibsbyggerens håndværktøj, skabeloner, taljer og blokke og andet skibstilbehør, samt hans skibskiste.
Der vil blive hængt billeder og fotostater op, som omhandler skibsbygning i Karrebæksminde ca.175 år.
Erik Magnus Jacobsens Skibsbyggeri lå der hvor "Smålandshavet" ligger, lige ved siden af "Pandekagehuset"

Åbningstider:
Søndag-fredag 13.00-18.00.
Fri entre

Listen på udstillerne ser således ud:

Uge 26: Flemming Rønne
Uge 27: Bodil Rasmussen
Uge 28: Helle Jessen og Lars Kähler
Uge 29: Jette Nyvang
Uge 30: Kirsten Søndergaard m./fl.
Uge 31: Anne Lise krüger
Uge 32: Lene Martens m./fl.


18062010 11:20 

 

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE
















 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 12/10 2017 10:08:53
Til forsiden