Please download Java(tm).

Sol over Karrebæk på søndag

Hvis du kunne tænke dig lidt festlig underholdning og lidt Sunshine, så skulle du kigge forbi i Karrebæk Kirke på søndag den 11. marts kl. 16.00, hvor der er støttekoncert til fordel for verdens mest udsatte.

NOGET FOR HELE FAMILIEN
Menighedsrådet i Karrebæk Kirke har valgt at arrangere en støttekoncert, der træder i stedet for den almindelige sogneindsamling.
Ved koncerten optræder Karrebæk Kirkes børnekor, Ungdomsgospelkoret Sunshine og Gospelkoret Nuntius, alle under ledelse af Camilla Frederiksen

Karrebæk Kirkes kirkesanger Camilla Frederiksen og organist Anja Lisa Nielsen har siden slutningen af august 2016 stået for kirkens børnekor, der idag tæller mere end 20  børn i alderen 6 til 10 ÅR. Børnekoret tæller både piger og drenge

ET FRIRUM
I foråret 2014 spirede drømmen om at skabe et fællesskab, med gospel og glæde for unge mennesker. Et frirum hvor man havde mulighed for at være den man er, et sted hvor man kunne udvikle sine stemme og skabe nye venskaber. Ungdomsgospelkoret Sunshine hører ind under Næstveds Musikaftenskole i samarbejde med provstiet. Koret akkompagneres af Simon D.Jepsen.

GOSPELKORET NUNTIUS
Camilla  Frederiksen startede et helt nyt gospelkor op i Næstved, i starten af november 2017. Gospelkoret hedder Nuntius, som betyder Budskab. Koret har i øjeblikket af ca. 40 medlemmer, både kvinder og mænd og i alle aldre. Korets pianist er Alexander Bak.

Det koster 50 kroner at overvære støttekoncerten, men der er naturligvis mulighed for også at give et ekstra bidrag. Det hele sker ved indgangen.  


20180303 08:59

 

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE














 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 02/05 2018 12:06:18
Til forsiden