Please download Java(tm).

Starten til finaleetapen i PostNord
Danmark Rundt starter i Karrebæksminde

Der bliver gået til stålet, når nogle af verdens bedste ryttere kæmper om placeringerne. (Foto: Danmarks Cykel Union.)

Ruten til Danmarks største cykelløb, det traditionsrige Post Nord Danmark Rundt er blevet offentliggjort på et pressemøde her tirsdag, og Karrebæksminde er udlagt som startby for finaleetapen, der slutter på Frederiksberg.

Når PostNord Danmark Rundt kommer til Karrebæksminde den 31. juli bliver det fjerde gang, at Danmarks største cykelløb lægger ruten forbi Næstved Kommune. I år starter cykelløbet i Herning den 27. juli, hvor der bliver kørt til Esbjerg, og sidste etape køres altså den 31. juli fra Karrebæksminde til målet på Frederiksberg.
 
DET BLIVER EN STOR OPLEVELSE
-Vi er naturligvis meget glade for, at sidste etape af PostNord Danmark Rundt begynder her i Næstved, og vi er ikke mindre glade for, at etapen starter i Karrebæksminde, som er vores sommerperle. Sidste gang da Post Danmark Rundt var i Næstved i 2007 til en enkeltstart var jeg vejmand og skulle sørge for, at der var strøm til alle cykelryttere og tilskuere. Nu glæder jeg mig til bare at stå på sidelinjen og nyde løbet. Jeg er en stor fan af cykelsport, så det bliver en stor oplevelse – ingen tvivl om det, lyder det fra borgmester i Næstved Kommune, Carsten Rasmussen. 

START KL. 12.05 HVIS BROEN IKKE ER OPPE?
Det er altså den 31. juli, at 5. og sidste etape går fra Karrebæksminde til Frederiksberg.
Starten går fra parkeringspladsen langs Enø Kystvej kl. 12.05, hvor arrangørerne åbenbart satser på, at broen ikke er oppe.
Men allerede fra kl. 10.30 vil der være underholdning og indskrivning.Etapen byder på en flot rute forbi de tre slotte Gisselfeld, Bregentved og Vallø, og der afsluttes på den traditionsrige rundstrækning med opløb på Frederiksberg Allé.


20160308 16:46

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE
















 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 12/10 2017 10:08:53
Til forsiden