Please download Java(tm).

Tag cyklen til PostNord Danmark Rundt


Så er det nu, at det går løs! På søndag kommer cykelsportens helt store stjerner til Karrebæksminde for at køre finaleetapen i PostNord Danmark Rundt. (Fotos: Danmarks Cykel Union.)

På søndag er Karrebæksminde centrum for hele Cykel-Danmark, men trods den fine titel er det ikke alle veje, der fører til Karrebæksminde.

Og det kan godt give trafikale og parkeringsmæssige udfordringer, når der bliver kørt sidste etape i cykelløbet PostNord Danmark Rundt fra Karrebæksminde.

TAG CYKLEN OG FÅ EN GRATIS IS
For at komme trafikkaosset i forkøbet opfordrer Næstved Kommune derfor til, at man lader bilen stå derhjemme og i stedet tager cyklen til Karrebæksminde i rigtig PostNord Danmark Rundt-ånd.
de første 1.000 personer, der ankommer til Karrebæksminde på cykel, får en gratis is hos Enø Grill og Steakhouse. Isen udleveres mod aflevering af en Iskupon, der bliver udleveret til de cyklende gæster på cykelstien ud for Karrebæk Kirke mellem kl. 9.30 og 11.30. 

KOM I GOD TID
For dem, der alligevel vælger at tage bilen til Karrebæksminde, er det en god idé at køre hjemmefra i rigtig god tid for at undgå trafikprop på vejen mod Karrebæksminde.
Der kan forekomme periodevise standsninger af trafikken fra rundkørslen ved De Hvide Svaner og mod Karrebæksminde mellem kl. 10.15 og 11.00, da det skal sikres, at alle cykel-holdene kan nå frem i tide til starten.
Og med henblik på at få selve etapestarten, der skydes i gang kl. 12.00, til at glide perfekt, lukkes der for al til- og frakørsel til Karrebæksminde/Enø i tidsrummet mellem kl. 11.30 og 12.30.

PARKERING
Der henvises til parkering på de to grønne områder ved Smakken og på Kildegårdsvej samt i rabatten på Vesterhavevej/Brøndagervej, når der er fyldt op på parkeringsarealerne i Karrebæksminde.

-Etapestarten på vores finaledag i Karrebæksminde er en af de begivenheder, vi ser rigtig meget frem til. Samarbejdet med Næstved Kommune og alle de lokale organisationer har været forbilledligt, siger Jesper Worre, direktør i PostNord Danmark Rundt.
Også de lokale erhvervefolk i Karrebæksminde, vil gøre deres til at denne dag bliver festlig og fornøjelig.
Der vil eksempelvis være udeservering og streetaktivieter ved Grøn Plads, hvor feltet kører lige forbi på masterstarten fra Stejlepladsen ved Enø Camping.
Der vil være underholdning fra scenen og mulighed for at komme tæt på nogle af de helt store cykelstjerner, når de bliver præsenteret og indskrevet før starten.

KOM OG VÆR MED
Den lokale duo ”Duo Dejlig” sætter gang i cykelfesten fra kl. 10.30, og herefter er der indskrivning og præsentation af holdene fra kl. 11.00. Kl. 12.00 går starten på Enø Kystvej ud for Enø Grill og Steakhouse – og feltet triller lige så stille ind over Græshoppebroen, gennem Alléen og op til Karrebækvej, hvor starten bliver givet fri.
På masterdistancen bliver de professionelle ryttere fulgt godt på vej af talentfulde ryttere fra Næstved Bicycle Club.
Fest med i Karrebæksminde eller langs ruten gennem Næstved Kommune, der går fra Karrebæksminde, ind ad Karrebækvej til Næstved by og videre til Fensmark og Holme-Olstrup. Her krydser ruten kommunegrænsen og fortsætter ind til det traditionsrige opløb på Frederiksberg Allé i København.

PROGRAM
•10.30 Duo Dejlig sætter gang i cykelfesten fra scenen
•11.00 Præsentation og indskrivning af hold
•12.00 Etapen skydes i gang


20160728 09:42

 

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE














 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 09/08 2017 09:48:16
Til forsiden