Please download Java(tm).

Vi vil kæmpe for vores lokalområde 

Jonas Frederiksen på tre år, var årsag til at hans mor Marianne og lillesøster var til møde på Karrebæk Skole, med bl.a. foreningsfolk og skoleleder Mette Thonke i baggrunden.

Der er ingen tvivl om, at deltagerne fra de forskellige foreninger, skole og institutioner i Karrebæksminde, vil kæmpe for deres lokalområde.

Det var Marianne Frederiksen, der på grund af manglende pasningsmuligheder for hendes 3 årige Jonas i Karrebæksminde, havde henvendt sig til Karrebæksminde Lokalråd.
Den henvendelse havde affødt et møde, hvortil de forskellige foreninger, skole og institutioner var inviteret. Her blev det besluttet at nedsætte et udvalg, der skulle arbejde videre med en masse gode ideer, der blev fremlagt på mødet.

INGEN SELVFØLGE
-Vi skal fastholde borgerne i lokalområdet fra vugge til grav, sagde sognepræst Jakob Grandjean meget malende. 

Dette skulle også indebære muligheden for børnepasning, skolegang og fritidsaktiviteter, ting som i dag ikke er en selvfølge.

Derfor er det også vigtigt at det nedsatte udvalg hurtigt får samlet ideerne til en helhed, så der kan blive en form for fælles markedsføring af området.
På den måde kan Karrebæksminde forhåbentlig få gang i hjulene, lokke flere børnefamilier og unge til området og sætte gang i mange forskellige aktiviteter.
Det bliver nok en smule op ad bakken, men der er ingen tvivl om at initiativerne nok skal hive flere folk til området. Og det haster!


14052013 20:21

 

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE
















 

140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 12/10 2017 10:08:53
Til forsiden