ForeningerFremhævede nyhederNyheder

Hvor stammer du fra?

Gitte Achton, der bor i Karrebæksminde, inviterer til informationsmøde om slægtsforskning onsdag den 5. marts kl. 19.00 i Sognegården, på Karrebækvej 850

”De higer og søger, i gamle Bøger, i oplukte Høie, med spejdende øje, på sværd og skjolde, i muldne volde, på runestene, blandt smuldnede bene.”
Sådan starter digtet Guldhornene af Adam Oehenschläger, men knap så anstrengende og dramatisk er det ikke at være slægtsforsker i dag.

INTERESSANT HOBBY
Det kan du spørge Gitte Achton om, når hun onsdag den 5. marts kl. 19.00 holder informationsmøde om emnet. Her bliver der også mulighed for at stille spørgsmål så du kan finde ud af, om det er noget for dig.
Gitte Achton har selv slægts forsket i 10 år, og har hidtil taget til Næstved en gang om ugen, for at være med i en gruppe derinde, men nu vil hun gerne være med til at gøre sin interessante hobby mere lokal og dele den med andre her i sognet.
Hvis der er interesse for det, er det meningen, at der fremover vil være møder onsdage i lige uger eller efter behov.

Den nu afdøde sanger og kunstmaler Johnny Madsen tænkte også lidt over tingene, når han sagde: Hvor stammer vi fra, hvor går vi hen og hvor skal vi stille de tomme flasker?

Det er gratis at deltage, og der serveres en kop kaffe, så kig forbi.

error: Nej!