Fremhævede nyhederHandelNyhederTurisme

Tøjbytteskibet Bonavista er anløbet Karrebæksminde

Nationalmuseets smukke skonnert Bonavista er anløbet Karrebæksminde med en besætning af unge mennesker fra hele landet.
Med sig i lasten har skibet flere tons indsamlet genbrugstøj, og så inviteres der i dag mandag den 28. juli fra kl. 13.00-16.00 til gratis bæredygtig shopping på kajen.

Bonavista er en flot skonnert, der idag ligger til kaj i Karrebæksminde. (Foto: Allan Bugge)

-Når vi anløber en havn, vil vi sammen opsætte et marked med genbrugstøj, hvor man kan bytte noget af sit eget eller bare vælge noget – helt gratis, fortæller centerleder for Søfart & Maritime Håndværk, Martin Andersen, Nationalmuseet.

I markedets hyggelige atmosfære, vil man høre musik, finde upcycling stationer, en kaffebod og events med fokus på kulturændring i forbrug, samt information om tøjindustriens problematikker.

DU ER VELKOMMEN OM BORD
-Så der er en god grund til at kigge forbi kajen i Karrebæksminde i dag. Her vil der være upcycling-stationer, hvor man kan sy tøjet om og reparere, mulighed for at slappe af over en kop kaffe, gratis tøjmarked og så kan man få sig en snak om, hvordan vi alle kan hjælpe klimaet og vores økonomi lidt på vej, påpeger Martin Andersen.
Endelig vil der være mulighed for at komme om bord på den stolte skonnert, og se hvordan et sejlende fragtskib fungerer.
Og det hele foregår som sagt idag mandag den 28. juli fra kl. 13-16 på kajen i Karrebæksminde.

Tøjbytteskibet Bonavista har i en måned besøgt danske havne. Nu har det lagt til i Karrebæksminde. (Foto: Nis Hammer.)
error: Nej!