Fremhævede nyhederHandelMad og drikkeNyhederTurisme

Trængsel på kajen da ND68 lagde til med nyfangede jomfruhummer

Salget over rælingen på ND68 gik fint, da kutteren lagde til kaj i Karrebæksminde, med friksfangede jomfruhummer fra Kattegat mellem Kullen og Gilleleje.

Der kan være fuldstændigt øde og mennesketomt på Thorup Strand i Jammerbugten, men så snart en af de fladbundede kuttere lægger an til landing og bliver trukket op på stranden, så myldrer djævle frem på jord, alle medbringende en bærepose af forskelligt fabrikat, og så nogle gode danske kontanter, og så bliver der handlet frisk fanget fisk.

Knap så voldsomt gik det til, da det gode skib ND68 Kutter Oscar med fisker og indehaver Søren Henriksen ved roret lagde til kaj i Karrebæksminde lørdag eftermiddag.
Med om bord var nattens fangst af jomfruhummer, taget i Kattegat mellem Gilleleje og Kullen.

“Hr og Fru Fisk”, alias Bettina og Søren Henriksen inviterede samtidig til Åben Kutter, så interesserede kunne få lov til at kigge om bord på kutteren. Og mange tog imod det tilbud.
Andre tog kun imod et tilbud om billige ål og jonfruhummer, som de kunne tage med hjem og tilberede i den smukke aftenstund, som heldigvis viste sig i Karrebæksminde.

error: Nej!