Fremhævede nyhederNyheder

Et liv bag tremmer

Der er lagt op til et fængslende foredrag i Karrebæk til Tirsdagstræf den 9. september kl. 14.30 i Sognegården, hvor Elisabeth Kristensen vil fortælle om sit arbejde i en lukket verden.

Bare rolig. Det er ikke en dybt kriminel, vi har inviteret til at holde foredrag til september måneds Tirsdagstræf. Heller ikke Egon Olsen fra Olsenbanden.
Det er derimod den tidligere fængselsbetjent Elisabeth Kristensen, der har arbejdet 30 år i Statsfængslet i Vridsløselille og senere 5 år i det super moderne Storstrøms Fængsel.
Her fik hun dagligdagen til at fungere for nogle af de mest kriminelle og farlige mandlige fanger i Danmark.

EN LUKKET VERDEN
Elisabeth Kristensen vil dele dramatiske og fascinerende fortællinger fra et liv bag den ikoniske grønne port og fortælle om livet i en ellers lukket verden.
Hun vil også fortælle lidt om fængslets opbygning, de forskellige afdelinger og så lidt om nogle af de kendte, hun har haft siddende i cellerne.

error: Nej!