Fremhævede nyhederHandelNyhederTurisme

Her regerer Kong Frost

Det er svært at hamle op med de kræfter “Kong Frost” har lagt for dagen de sidste ugers tid.
Det må Envafors A/S indrømme. De er nemlig igang med et større kloak-arbejde i Karrebæksminde, og vejret har drillet dem en del.
-Det er 16 år siden vi sidst har haft sådan et vejr, siger ingeniør og kloakmester Henrik Risager fra Envafors.
-Derfor kan vi heller ikke sige noget om, hvornår, vi er færdige med arbejdet.
Men lægger man vejen forbi Brosvinget, kan man konstatere, at der arbejdes på fuld tryk både med håndkraft og store maskiner. Men der er et stykke vej endnu.
I øjeblikket er Brosvinget spærret af fra Gammel Brovej og ned forbi Langelinje og SPAR-købmanden Leif Breum har stillet en del af butikkens parkeringsplads til rådighed for en omkørsel bl.a. til Lodshaven, Søfronten og sommerhusområdet der omkring.
Så vi må indtil videre affinde os med forholdene og lade vejrguderne om at bestemme.

 

error: Nej!