Nu smiler Lizette igen!

Lizette Rosager lavede kunstværket i 2006.
Ting Tar’ Tid.
Sådan lyder et af digteren, forfatteren og opfinderen Piet Heins utallige citater.
Og det kan Næstved Kommune skrive under på.
Over 9 måneder skulle det nemlig tage, inden udsmykningen på Græshoppebroen igen var sat op.
TABTE DET HALVE ANSIGT
Ved en åbning af den 90 års gamle bro den 9. juni sidste år, gik det galt. Halvdelen af Græshoppens ”ansigt” faldt af, så tankerne gik hen mod Walt Disneys tegnefilm ”Den dovne Græshoppe”.
Det var kunstneren Lizette Rosager, der lavede den sjove udsmykning i 2006, og for 4 måneder siden var hun inde på, at hun selv ville begynde at samle penge ind til reparationen.
Så slemt gik det altså ikke og den pensionerede smed, Karsten Hansen fra Skælskør, fik til opgave at få græshoppen ”på benene” igen.
Det var også ham der for 20 år siden fremstillede turistmagneten.
DEN MALEDE GRÆSHOPPE
Det er dog ikke kun kunstværket, der får en overhaling i øjeblikket. Selve broen er ved at få et nyt styresystem til godt og vel en million kroner, og græshoppens reparation, inklusiv montering løber op i godt 400.000 kroner.
Så nu kan turisterne igen få et godt billede af den populære bro, selv om de nye kobberplader, der er brugt til reparationen, lige skal falde lidt sammen med resten af hovedet.
Inden Lizette Risagers flotte kunstværk kom på broen, havde et lokalt malerfirma i 1988 sponseret, at broen blev malet som en græshoppe, med et par svajende følehorn.


