Ny hjertestarter i villaområde
Hvis man på internettet klikker sig ind på www.hjertestarter.dk, der drives af TrygFonden, vil man kunne se et kort over alle registrerede hjertestartere i Danmark.

Søges der på Karrebæksminde, dukker hjertestarterne her i området op på kortet, og ved at klikke på den enkelte hjertestarter, oplyses det, om den er tilgængelig døgnet rundt eller på bestemte tider, om den er indendørs eller frit tilgængelig.
FLERE PÅ VEJ
Grundejerforeninge Karrebæksminde Fjordpark, der tæller godt 100 parceller, har netop købt og opsat en hjertestarter ved Rønhave Parkvej 30.
Det er restauratør Kenneth Oppermann der lægger både grund og strøm til hjertestarteren, der er tilgængelig døgnet rundt.
Denne hjertestarter er den nyeste i området, men der er helt sikkert flere på vej.
BLIV HJERTELØBER
Hvis du vil være med til at redde liv, så er det en god ide at tilmelde dig som hjerteløber.
Det kan du læse mere om her.
Du tilmelder dig ved at hente hjerteløber-appen til din telefon. Når du har hentet appen og oprettet en bruger, er du tilmeldt.
Hent hjerteløber-appen til iPhone
Hent hjerteløber-appen til Android

