Borgmesteren holder åbent kontor på museet
Næstved Kommunes borgmester, glarmester Kenneth Sørensen fra Venstre, vil gerne møde borgerne rundt omkring i kommunen og på torsdag den 17. september er turen kommet til Karrebæksminde.
Her holder Kenneth Sørensen åbent kontor i Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum mellem kl. 15.30 – 18.00.
MÆRKELIGT TIDSPUNKT
Men hvad er det borgmesteren gerne vil?
-Det går egentlig bare ud på, at jeg gerne vil ud og møde borgerne i hele kommunen og høre, hvad de synes er godt og skønt ved at bo i deres område. Og hvis der er nogle ting, de synes, vi kan forbedre, så vil jeg også gerne lytte til det, siger Kenneth Sørensen.
Mange vil dog nok undre sig over tidspunktet, da de fleste borgere i dette tidsrum enten er på arbejde eller på vej hjem.


