Fremhævede nyhederNyhederTurisme

Stærkere tilbud til feriehusejere

Trekløveret Georg Bantzen, Carsten Gieseler og Bjarne Jacobsen foran Turistinformationen i Alléen i Karrebæksminde

Hvis du står med et feriehus, som du gerne vil udleje, så er der godt nyt på vej til dig.
For fra den 1. januar 2019 overtager udlejningsbureauet Feriepartner Vestsjælland nemlig udlejningen af feriehuse i Karrebæksminde.
Feriehusejerne i Karrebæksminde kommer dermed i stald hos en væsentlig større, men stadig regionalt funderet og professionel udlejer.
Turistforeningens Feriepartner Karrebæksminde formidler i dag udlejning af cirka 60 feriehuse, mens Feriepartner Vestsjælland i dag formidler udlejning af cirka 130 huse.

CARSTEN GIESELER FORTSÆTTER
Feriehusejernes kontaktperson i Karrebæksminde, Carsten Gieseler, fortsætter i stillingen som repræsentant for Feriepartner Vestsjælland.
Han vil også fremover kunne mødes i ejendommen Alleen 31, Karrebæksminde, hvor Feriepartner Vestsjælland indretter domicil.

-Turistforeningen vil fortsat yde turistinformation til alle fra kontoret i Karrebæksminde, der vil blive betjent af frivillige fra Turistforeningens frivillige netværk, oplyser formanden for Næstved Turistforening, Georg Bentzen.

-Vi sælger, fordi vores udlejningsforretning på sigt er for lille. Nu får Feriepartner Vestsjælland styrken til at udvikle feriehusudlejningen, mens vi kan sætte kræfterne ind på at styrke turistinformationen og udvikle turismen. Vi glæder os i øvrigt over endnu et godt år for turismen, oplyser Georg Bentzen.

MÅLRETTET SERVICE
Ifølge direktør for Feriepartner Vestsjælland, Bjarne Jacobsen, vil den nye organisation give endnu bedre mulighed for at styrke udlejningen af feriehuse.
-Når vi kan formidle udlejning af feriehuse langs hele kystlinjen fra Karrebæksminde til Røsnæs nord for Kalundborg, kan vi sætte målrettet ind på at servicere områdets feriehusudlejere, ligesom vi kan styrke markedsføringen af området. Vi kan sætte hundrede procent fokus på feriehusudlejningen, siger han.

Bjarne Jacobsen understreger, at vilkårene for feriehusudlejerne er som hidtil, og at de fortsat vil blive betjent af Carsten Gieseler.

Faktaboks:
Feriehusudlejningen i Karrebæksminde generere en omsætning på ca. 22. mill.kr.i området*
Samlet beskæftiger turismeerhvervet i Næstved kommune 840 arbejdspladser og en omsætning på 700 mill.kr (2015) – en vækst på 4% fra 2014-2015.
*beregnet ud fra Horestas modeller, hvor et udlejet sommerhus skaber en omsætning på 300.000 kr.pr.år.

error: Nej!