Sol skaber omsætning
-Jeg havde længe gået med ideer om at lave en pop-up butik i Karrebæksminde, så da jeg fik tilbud om at leje lokalerne her på molen, slog jeg straks til, uden betænkningstid, fortæller Pernille Høg Højbo, der sammen med sin storebror Steen Høg Madsen er indehaver af Roberto Jeans A/S i Næstved.
Firmaet blev iøvrigt startet af Pernilles forældre tilbage i 1988 med eget design og produktion, så der er nok at se til for Pernille og Steen, der nu for første gang kan kalde sig butiksindehavere med en fysisk butik på molen i Karrebæksminde.
IKKE KUN TØJ TIL MÆND
-Roberto Jeans producerer næsten alt tøj til mænd, dog ikke habitter, fortæller Pernille.
Så står du og mangler et par badeshorts til en tur i bølgerne eller en pæn skjorte og et par smarte jeans til en middag på Kanalkroen, så kan den lille butik på molen være et godt sted at søge hjælp.
-Men vi har et godt samarbejde med Helle Emborg, der har dametøjsbutik i Næstved. Hun er også med her på molen, så der er også masser af tøj til kvinder.
Helle er med, når vi holder fabrikssalg i vores lokaler i Næstved, og hun var også frisk på ideen her i Karrebæksminde efter et par timers betæn
-I hele skoleferien holder vi åbent fra kl. 11.00 til 17.00, men myldre det med mennesker på molen omkring lukketid, holder vi naturligvis længere åbent. Alt efter behov.
GOD START
Den lækre modebutik er kommet godt fra start.
-Men vi kan godt mærke, når det er dårligt vejr, så er købelysten ikke så stor. Der kommer godt nok kunder i butikken, men når man er våd, står og kigger på et par shorts og det øsregner udenfor, så tænker man sig om en ekstra gang, smiler Pernille, mens Brian Friis har travlt med at fylde op på hylderne efter en dag med sol og en lille smule varme.
-Men når solen skinner, så kommer der gang i handlen.
-Vi glæder os til en god og lang sæson og håber naturligvis, der vil komme mange forbi og kigge indenfor.