Skotsk kvægrace fra Galloway skal afgræsse engene

Hvis de vejfarende på Karrebækvej kigger godt efter, vil de når de passerer engene overfor Karrebæk Kirke, måske få øje på en flok køer, der græsser helt ud til Karrebæk Fjord.
Det er en halv snes kreaturer af racen Galloway, der er sat ud på det store areal neden for præstegården langs Karrebæk Fjord.

STØRRE EU-PROJEKT
Det er landmand Christian Hansen fra Enø Overdrev, der har flyttet en del af sin besætning up på arealerne ved Karrebæk Fjord, som led i et større EU-projekt.
-Projektet er en del af EU-reformer: ”Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne – Danmark og Europa investerer i landdistrikterne”, fortæller sognepræst Jakob Grandjean, der er drivkraften bag projektet i Karrebæk.

SOLENERGI
-Her har vi gennem Landbrugsstyrelsen anmodet om støtte til hegn til afgræsning af tilvækst i paragraf 2000 områder. Præstegårdens engareal ligger ned til Karrebæk Fjord og er et sådant beskyttelsesværdigt område.

-Vi fik midler til opsætning af et solidt hegn, der nok skal holde køerne inde og væk fra mark og vej. Dertil et soldrevet spændingsanlæg til hegnet og soldreven pumpe til et vandingskar, så hele anlægget kan køre selvstændigt.

VELEGNET TIL NATURPLEJE
-Galloway-kvæget er ideelt til naturpleje, og kan afgræsse store arealer på grund af deres store vom, der bevirker, at de kan optage store mængder af grovfoder, samtidig med at de tramper frø og pollen godt ned i jordbunden, så det lettere spirer, fortæller Christian Hansen.
Samtidig holder afgræsningen græs, siv og træer nede, så andre urter kan få lys til at spire frem og vadefuglene kan komme ind på de afgræssede arealer i yngletiden.

KENDT FRA ROMERTIDEN
Galloway-kvæget er en gammel race, der allerede i romertiden blev kendt som det kullede (hornløse) kvæg.
Racen blev første gang indført til Danmark i 1851, men den linje er efterhånden forsvundet på grund af indkrydsning af det jyske kvæg. Importen til Danmark blev genoptaget i 1963 og i dag er der godt 1.000 dyr i landet.
Og selv om ungkvæget, med det krøllede hår godt kan se søde og rare ud, så vokser de sig store, og en tyr får en kampvægt på godt 750-900 kilo, og kødkvaliteten er i top.
Der er også allerede nu forespørgsler fra lokale slagtere og restauranter på det eftertragtede kød.

-Vi håber det vil få positiv betydning på området, både som romantisk indslag der kan ses fra vejen og som et løft til biodiversitet også ved at åbne til kanalen, så forhåbentligt også vadefugle vil yngle i området, siger Jakob Grandjean.
Menighedsrådet ved Karrebæk Kirke har naturligvis nikket “ja” til projektet, der er udgiftneutralt for menighedsrådet.

Og kreaturerne kan også nyde livet og udsigten, med Karrebæk Fjord til den ene side og kirken og møllen til den anden.