Fremhævede nyhederNyheder

Ståloverbygningen har det fint

Der har rigtig været gang i party-teltet på Græshoppebroen i de sidste 10 dage, og tidsplanen holder stadig!
Stålkonstruktionen er blevet sandblæst efter alle kunstens regler, og lige nu er der ved at blive lagt sidste hånd på maler- og coatningsarbejdet, så de dygtige svende allerede her i weekenden, er klar til at tage fat på nye opgaver andre steder i landet.

BROFAGET PÅ PLADS I NÆSTE UGE
I næste uge skulle det nye træ-brofag kranes på plads, og så må vi håbe målene holder. Ellers går det til bunds.
Men mange har undret sig over, at der ikke er nogle håndværkere, der er gået igang med at lave noget på stålkonstruktionen ved A-tårnet, hvor kontravægten og selve græshoppen hænger.
-Det er rigtigt, at det i projektet ikke er forudsat, at vi skal gøre noget ved stålet på selve overbygningen. Derimod bliver betonen på hele A-tårnet i begge sider og selve portalen (græshoppehovedet) gennemgået, repareret og malet, fortæller projektleder Peter Kapiczynski Nielsen.

INGEN INDVIRKNING PÅ BROENS LEVETID
-Årsagen til, at selve ståloverbygningen som udgangspunkt ikke får en behandling, er, at denne er i så god stand, og at det ikke har nogen indvirkning på broens levetid på nuværende tidspunkt.
-Derimod er tilstanden for betonkonstruktionerne i en så kritisk tilstand, at disse skal repareres på både over- og undersiden af broen, da det er et spørgsmål om levetiden for disse konstruktionsdele.

error: Nej!