Fremhævede nyhederNyhederTurisme

Uforudset problem forhaler broåbning for skibstrafik

Nu gik det lige så godt. Græshoppebroens reparation var afsluttet til tiden, søndag aften kl. 23:59, og de to- og firehjulede køretøjer kunne igen køre fra Sjælland til Lungshave og videre til Enø.

Men der var et lille problem.
Broklappen kunne ikke åbnes, uden at støde på kanten på Lungshave-siden.

FOLKENE SENDT HJEM
-Det er et problem, som der nu skal arbejdes på højtryk, for at få løst, siger projektleder Peter Kapiczynski Nielsen.
-Vi arbejdede på sagen til klokken halv fem i morges, og sendte så arbejderne hjem for at sove. De møder ind igen her ved middagstid, og imens forsøger ingeniørerne at løse problemet.

Peter Kapiczynski Nielsen lægger ikke skjul på sin ærgrelse over, at fejlen er opstået.
-Nu gik det lige så godt, siger han.
Alle tidsfrister i reparations-forløbet er blevet overholdt, og entreprenører og håndværkere har virkelig været oppe på mærkerne og lavet et godt stykke arbejde.

SKIBSTRAFIKKEN VENTER
Projektlederen vil ikke sætte nogen tidshorisont på, før ingeniørerne kommer med en løsningsmodel, der sikker vil bestå i at hakke de steder væk, hvor broen går på, og så finde en løsning ved det nordvendte fortorv.
Indtil der findes en løsning, må skibstrafikken der skal gennem broen, væbne sig med tålmodighed.
Stenfiskeren Mette Pan, der normalt passerer Karrebæksminde 4-6 gange i døgnet, ligger i øjeblikket i farvandet mellem Ebeltoft og Sjællands Odde, og kan gå til kaj ved havnemolen i Karrebæksminde, som den har gjort flere gange i den forløbne måned, hvor den også har anvendt andre havne som Hundested.

FARVEL TIL CAMPINGPLADSEN
Selv om skibstrafikken må vente lidt endnu med at komme gennem broen, så har den kørende trafik ikke ladet vente på sig.
Mange beboere på Enø og Lungshave har hentet deres biler på Sjællandssiden og campisterne på Enø Camping har sagt tak for i år og på gensyn til lejrchef Ulf Kærup Christensen, og er trillet over broen med deres campingvogne.
Det hele bliver nu lidt nemmere for erhvervsdrivende og beboerne på Enø og Lungshave.
-Men den måned er gået ufattelig godt, siger en beboer, der nyder en kop kaffe med udsigt til byggepladsen, broen og det flotte vejr.

 

error: Nej!