ForeningerFremhævede nyhederNyhederTurisme

Få en farverig oplevelse på museet

FLEMMING RØNNE er sæsonens første udstiller på Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum, der starter sæsonen på fredag. (Foto: Finn John Carlsson.)

Der er knald på farverne i Flemmings malerier. (Foto: Cecilia Glimberg Rønne)

Traditionen tro er der igen i år kunstudstilling på Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum.
Det er brødrene Anders og Christopher Rønne der lægger ud på fredag den 27. maj med en udstilling af deres farbror Flemming Rønnes værker.

ANERKENDT KUNSTNER
Værkerne kommer fra nvøernes egen samling og har aldrig været udstillet.
Flemming Rønne udstillede selv sine billeder mamnge steder i ind- og udland, bl.a. på Deutsche Museum i München og i kunstnerbyen Ein Hod i Haifaprovinsen i Israel, og i Danmark har hans værker hængt side om side med Asger Jorn og Per Kierkeby bl.a. på den censuredede Kunsternes Efterårsudstilling.

Flemming produktion af farvestrålende malerier, tegninger og skulpturer var enorm. Overalt hvor han rejste hen, havde han skitseblikken med, og han hentede stor inspiration på sine mange rejser rundt i Europa, hvor han heller ikke var bange for at forære en tegning eller to væk, til mennesker, der vakte hans sympati.

Inspirationen til Flemming Rønnes mange malerier kom ofte fra rejser i ind og udland. (Foto: Cecilia Glimberg Rønne)

ORIGINAL ABSTRAKT KUNST
-Vi håber med udstillingen, at vores farbrors anerkendte og moderne værker igen kan komme ud til folk, der ønsker original abstrakt kunst, eller som bare gerne vil have en dejlig oplevelse på Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum, siger nevøerne Anders og Christopher Rønne.

Flemming Rønne, der i rigtig mange år var en del af bybilledet i Næstved og Karrebæksminde, flyttede for nogle år siden til en stille tilværelse på plejehjem.

Udstillingen med Flemming Rønnes kunst er åben fra fredag den 27. maj til torsdag den 2. juni, hver dag fra 11-17, og der er gratis entre.

Du kan se alle sæsonens udstillinger her.

error: Nej!