Fremhævede nyhederNyhederTurisme

Ny tidsdplan for beplantning i Alléen


De sidste lindetræer i Alléen er blevet fældet. De måtte også lade livet, lige som deres artsfælder i den anden ende af Alléen, der blev fældet i starten af maj måned 2021.
Årsagen for dem alle var, at deres rødder ikke borede sig nok nedad, men fulgte de øverste jordlag, ind under fortovet og ind i murværket på mange af Alléens gamle huse.

PLANTNING AF NYE TRÆER TRAK UD
Fra Næstved Kommunes Park og Vej oplystes det tilbage til maj måned sidste år, at der ville blive sat nye træer i efteråret sammen år, men det skete ikke.

De første lindetræer i Alléen blev fældet i starten af maj 2021 og en ny træsort skulle palntes i efteråret samme år. Det skete bare ikke.

Efter fældningen af de sidste træer, fortæller driftschef for Park og Vej Morten Toft Hansen, at projektet med plantning af nye træer vil tage sin begyndelse ved årsskiftet, med forbehold for dårligt vintervejr.
Den nye sort, der skal plantes, er en frynseeg, også kaldet tyrkisk eg. Det er en hårdfør træsort, der ikke angribes af meldug.

KRAFTIGT RODSYSTEM
Frynseeg er meget anvendt som beplantning i alléer, så det er måske derfor Næstved Kommune har valgt den træsort.
Hvis man tager internettet i ed, så oplyses det her, at rodnettet er kraftigt med en dybtgående pælerod og svære side rødder.
Beboerne i alléen må så bare håbe, at de svære side rødder med tiden ikke kommer ind i husenes fundament og murværk, som tilfældet har været med lindetræernes rødder.
Træerne kan blive ca. 25 m høje, og de kan få en kronebredde på ca. 20 m. Den årlige tilvækst er i gennemsnit på henholdsvis 35 x 25 cm., så det tager nogle par år, inden træerne får samme størrelse som de fældede lindetræer.

 

error: Nej!