Smag på Karrebæksminde

Kanalkroen deltager i arrangementet Smagen af Karrebæksminde, og det er køkkenchef Kenneth Oppermann og tjener Anika Dunager, man kan møde på Stejlepladsen overfor Enø Camping.

Når Smagen af Karrebækeminde afvikles på lørdag den 25. august, så vil en håndfuld lokale ervervsdrivende være at findepå festivalområdet på Stejlepladsen overfor Enø Camping.

-Vi vil gerne prøve at trække nogle mennesker til Karrebæksminde uden for den normale turistsæson, fortæller restauratør Malene Hansen fra Kanalkroen, der også sidder i den lokale erhvervsforenings bestyrelse.
Hendes mand, køkkenchef Kennet Oppermann og tjener Anika Dunager repræsenterer kroen denne dag og menuen har ligget fast i et godt stykke tid.

FISK SKAL DER TIL
-Vi vil tilbyde nyrøget laks med skaldyrssalat og som hovedret kan gæsterne smage en gang langtidsbraiseret svinebryst, fortæller Kennet Oppermann, der sammen med de mange andre medarbejdere på Kanalkroen, har haft en utrolig travl højsæson.

-Nu skal vi lige prøve dette arrangement af, og se om det er noget vi kan lave til en tilbagevendende begivenhed, så der også sker noget i ydersæsonen.
-Vi håber vi på denne måde kan være med til at præsentere området og gæsterne kan få nogle smagsoplevelser til meget billige penge.

Fra Karrebæksminde deltager desuden Martens Røgeri og Frokostrestaurant, Smålandshavet, Enø Kød og Enø Grill & Steak House.
Fra Næstved kommer Macro og Næstved Bryghus og i Lolland Kommune har man hentet Vejrø Resort.

Alle madboderne vil være åbne fra 11-19, og der vil være musik i samme tidsrum.
-Hvis der rigtig er gang i den, så er Næstved Bryghus og deres DJ villige til at udvide åbningstiden, fortæller Malene Hansen med et stort smil.